Bjerringbro Højskoleforening

Bjerringbro Højskoleforening blev stiftet den 7. oktober 1946 med det formål at få en højskole til egnen. Det var ikke så enkel en opgave, og der skulle gå 25 år, inden det lykkedes. Den 27. januar 1971 blev der taget 1. spadestik til Nørgaards Højskole, og i november 1972 modtog skolen sit første elevhold.

Højskoleforeningens formål var hermed indfriet, og i dag er vores vigtigste opgave, at være bagland for Nørgaards Højskole. Dette sker bl.a. ved at vi leverer fem medlemmer til højskolens repræsentantskab og afholder højskoleaftener for både elever, kursister og lokalbefolkningen den sidste torsdag i de fleste måneder. Der er meget stor interesse for disse aftener, hvor mellem 150-250 deltager. Vi er på den måde med til at gøre Nørgaards Højskole til et kulturelt samlingspunkt i Bjerringbro.

-> LINK HØJSKOLEAFTENER.2 halvår 2017 

Foreningen yder også i mindre omfang støtte til elever, som har vanskeligt ved at klare egenbetalingen til højskolen.

Bjerringbro Højskoleforening har omkring 300 medlemmer og alle er velkommen til vore arrangementer. Ønsker man at blive medlem, koster det 40 kr./år og man kan kontakte kassereren Karen Margrethe Vestergaard på: kmv@saluki.dk

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

Henrik Callesen, formand

Charles Hansen, næstformand

Christine Krüger Hansen, sekretær

Else Krarup-Pedersen

Else Marie Sørensen

Anne Bach

Birgit Stenzhorn

Birte Baunholt, suppleant

Birte Vestergaard, suppleant

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.