Outdoor_forår_Norge_5
Adventuresport

På Nørgaards Adventuresport-linje bliver du udfordret i discipliner som mountainbike, forskellige former for løb, svømning, klatring og rapelling, rulleski, kajak, nat- og mørkeaktiviteter, almen fysisk træning, bueskydning, diverse samarbejdsøvelser, enkelte boldspil etc.

Adventuresport på Nørgaards Højskole er for alle. Vi træner sammen, men differentierer sværhedsgraden efter styrke og færdigheder hos den enkelte, således at alle kan være med uanset niveau.

Du behøver ikke at have prøvet kræfter med Adventuresportens discipliner i forvejen. Vigtigst er det at vi har det sjovt, og får prøvet os selv og hinanden af. Du skal have lyst og energi til fysisk aktivitet, hvis du vælger Adventuresport.

Hvis muligheden byder sig vil holdet deltage i en eller anden form for ”Adventurerace” i løbet af opholdet.

En stor del af undervisningen vil naturligvis foregå udendørs i forhåbentligt godt vejr. Den resterende del af undervisningen vil foregå dels på højskolen, og dels hos vores naboer i Bjerringbro idrætspark.

Sideløbende med den aktive undervisning vil der også være en smule teoriundervisning. Denne vil kredse om emner som træningsplanlægning, kost og ernæring, kropsidealer, fysisk træning som livsstil, adventuresport som begreb mm.

Linje-ansvarlig: Sune Elmose
E-mail: [email protected]

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.