Filmskuespil_lineup_blodig
201 Nh Skuespil — Photo Morten Rygaard All Copyrights
200 Nh Skuespil — Photo Morten Rygaard All Copyrights
Filmskuespil

Filmskuespillerlinjen er et målrettet forløb, som vil træne dig i at agere foran et kamera jf. principper udviklet af den amerikanske skuespillercoach Harold Guskin. Samtidig kigger vi på, hvordan branchen ser ud, og på hvordan man bedst kommer videre, hvis man gerne vil noget med sit skuespil

Hvem får kameraet øje på? De intense? De sære? De lækre? De realistiske? Faktisk kan det være både dem alle og ingen af dem. For det, det virkelig handler om, er evnen til at fascinere. Og den evne er ikke begrænset til en bestemt type, men til en helt særlig evne til at lade sig inspirere og finde sig selv frem i manuskriptet uanset om det er drama, komedie, action eller zombiefilm.

Vi træner jer i at turde slippe intuitionen og fantasien løs, for det er her spillet kan blive uforudsigeligt, skævt, fængslende, individuelt og spændende! Og uanset om du har ambitioner eller bare vil prøve det af, bliver det, du laver, taget seriøst. Vi sætter barren højt og forventer, at du kommer med engagement og mod på at udfordre dig selv. Ellers er det ikke sjovt, og så bliver det aldrig godt!

Vi samarbejder med Meisnertræner og Instruktør, Steve Ditmyer (New York), Det Danske Filmskuespillerakademi (Kbh) samt med en af Danmarks førende castere, Gro Therp fra ArtCast. Desuden har vi fået kontakt til skuespillercoach, Harold Guskin, der siden halvfjerdserne har arbejdet med de største i branchen heriblandt Kevin Cline, Glenn Close, Michael J. Fox, Matt Dillon, Michelle Pfeiffer, Andie MacDowel, Jean Reno etc. Helt ekstraordinært har vi de sidste par år kunnet sende et par elever til en kort audiens hos Harold Guskin under opholdets tur til New York.

Jesper Trier Gissel har desuden dette forår udgivet bogen ‘The Generous Actor, der har fået rosende ord med på vejen af branchefolk som f.eks. instruktøren, Carsten Myllerup og den Robert-nominerede, Claes Quaade.

Linje-ansvarlig: Jesper Trier
E-mail: [email protected]

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.