Lasse Ørum Klinke

Filmskuespil bliver en afhængighed, som man skal have en dosis af et par gange om ugen. Man bliver høj af de følelser og stemninger som man skaber – både i sig selv, men også sammen med sine medspillere. Det er en rejse gennem ens følelsesregister, og hver time byder hele tiden på nye indtryk og oplevelser. Du får i Jesper Trier en lærer, som tilfører en ny dimension til den gamle sang om at brænde for sit fag. Med hans undervisning og vejledning er der potentiale for alle, til at blive en super dygtig skuespiller, med store muligheder for at gå videre med skuespillerfaget til et højere niveau. TAK for nogle forrygende måneder, jeg savner mit drug.

Mia Gry Sanchez

Filmskuespil på Nørgaards er sådan en kæmpe oplevelse at det kun kan anbefales. Også til dig, der tror det ikke lige er din kop te. Jeg kom med på filmskuespilholdet og tænkte, at det nok ikke var mig, men det kunne da komme an på en prøve og det er jeg så glad for! Filmskuespil er enormt udfordrende på en så spændende måde at man bliver suget ind i det, arbejdet er sjovt og personligt udfordrende og så er det ikke mindst befriende at være blandt så mange dejlige mennesker og at have en super dygtig underviser der ved hvad han snakker om.

Louise Solarz

Filmskuespil med Jesper Trier, på Nørgaards højskole, var et spark bagi for mig! Før jeg ankom til skolen, havde jeg en smal tilgang til filmskuespil og havde egentlig bare fulgt et spor, som jeg mente passede til mig. Da vi gik igang med undervisningen, var jeg helt oppe og flyve allerede den første time. Den intensitet og det seriøse arbejde, som udføres i undervisningen, er alle pengene værd. Jeg har fået SÅ meget ud af mit 3 mdrs. Ophold i efteråret. Jeg har fået så meget, at jeg har valgt at tage endnu et ophold. Hvis filmskuespil er vejen frem for dig, så vælg Nørgaards! Her får man en oplevelse, en undervisning og en vej ind i sig selv, som er over al forventning.

Jela Natius Abildgaard

Jeg gik ind med den indstilling, at jeg ikke skulle være filmskuespiller, men teater-skuespiller. Det har altid været min drøm, og var ikke i tvivl om, at musik-teater, teater-koncerter osv. var det jeg skulle gøre resten af livet… Jeg skulle bare ind på én af teater-skolerne først ;)…Men der var jo et eller andet i mig, der fik mig til at vælge Nørgaards Højskole.. Havde på fornemmelsen, at de “redskaber” man ville få der, kunne bruges i én eller anden forstand på scenen. Men uden helt at vide hvorfor, gjorde jeg det. Kan tydelig huske den 1.dag, hvor Jesper Trier meget engageret fremlægger sit fag, og hvordan han ellers, med store armbevægelser forklarer, når han synes har fat i det rigtige (hvilket han også har). Glemmer aldrig hvor hårdt det slog mig efter den 1.uge, hvor fantastisk det var, at der endelig var en lærer jeg forstod 100 % og MED DET SAMME! Mine tanker omkring min fremtid og om hvorvidt det skal være teater eller film vendte fuldstændig op og ned. Og var (som så mange andre) en kæmpe tænke-proces igennem. Det var helt vildt, at jeg, ikke bare udviklingsmæssigt ift. skuespil, men så sandelig også som menneske, blev mere og mere bevidst. Men det smukkeste ved at have det fag, er at folk giver så meget af sig selv. Det var helt vildt at følge med i folks udvikling, og hvordan alle gav mere og mere. Jeg er igen landet på teater-skuespil, men jeg ville aldrig have været så sikker som nu, hvis jeg ikke havde gået på NH. Det er klart det hele værd, og vil virkelig opfordre mange til at vælge et ophold på filmskuespil på Nørgaards Højskole! Uanset om man vil være film-skuespiller, teater-skuespiller eller brandbilschauffør! Det er så selvudviklende, og smuk en rejse at være igennem! Jeg vil i hvert fald aldrig glemme det…

Signe Bæksted Jørgensen

Jeg kan huske hvor nervøs jeg var i starten, selv før jeg kom til Nørgaards. Filmskuespil lød så seriøst, og jeg havde ingen erfaring what so ever. Men så kommer man til skolen, og møder Jesper, og har de mest givende, udviklende og udfordrende måneder i hele mit liv. Man tror at skuespil er en hel masse, men faktisk er det bare at “være 100 % sig selv”, hvilket jo lyder simpelt… Men det er de færreste der virkelig er det. Jesper hjælper én med at komme bag facaderne og få det rene “jeg” frem, og han er pisse dygtig til hans arbejde. Faldt over en sjov udtalelse i går: “Everything you are looking for lies behind the mask you wear” – Dalai Lama . Spoken as of a true actor 🙂 Never mind om du vil være skuespiller, det er ikke vigtigt . Vælg Filmskuespil fordi du vil lære dig selv at kende. Jeg lover du vil vokse og blomstre ♥

Kirstine Lykke Sørensen

Gør det, gør det, gør det!! At tage på Nørgaards Højskole og vælge filmskuespil har givet mit liv en meget skarp drejning i en fantastisk retning. Jeg har altid været fascineret af og elsker filmskuespil og tænkte, at det kunne jeg prøve af i mit sabbatår på højskole for så derefter at vende tilbage til “virkeligheden” og studere et eller andet på uni. Men men men.. Jeg blev meget mere grebet af filmskuespil, end jeg havde troet!! Efter at have gået på Nørgaards er jeg ikke længere bange for at følge det, jeg inderst inde drømmer om. Jeg tør give det en chance og det er første skridt. Jeg har elsket at have filmskuespil på Nørgaards og jeg ville ønske, det var obligatorisk, så alle kunne få sådan en fantastisk oplevelse. De bedste 3 måneder nogensinde. Tusind tak Jesper. Du er fuldstændig genial!!

Bianca Skogemann

Jeg ville virkelig gerne skrive noget ganske særligt her, men det er så svært ikke bare at gentage hvad alle andre har sagt, for det har været ikke mindre end fantastisk! Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle have filmskuespil, og filmskuespil var også grunden til jeg netop kom til NH. Men efter jeg har haft det, er jeg bare blevet endnu mere bekræftet i, at det her!! Det er the real deal. Du kommer som du er, og dit eneste instrument er dig selv, og du lærer så sindssygt meget både om dig selv, og dine medarbejdere, men du udvikler dig også ekstremt meget på skuespillerfronten, og det hele begynder at falde en meget naturligt. Jeg tør godt at sige, det faktisk er med til at gøre en til et bedre menneske, fordi man pludselig ser på livet, folk og omverdenen med helt andre øjne. Det har virkelig været en vild oplevelse for mig, og jeg har slet ikke fået nok. Hvis man ikke er sikker på, om man er til skuespil, kan man sagtens bruge faget alligevel. Til at udvikle sig selv ikke mindst. Og med den entusiasme Jesper Trier ligger i det, bliver det aldrig kedeligt. Det har virkelig været de mest fantastiske tre måneder i mit liv, og hvis jeg er heldig, hapser jeg lige 5 mere.

Martin Rahbek

Jeg kom personligt til Nørgaards for musikkens skyld, men jeg blev så grebet af Triers forklaring om, hvad hans timer gik ud på, at jeg greb chancen og valgte filmskuespil – hvilket jeg ikke har fortrudt overhovedet! Selvom jeg ikke har planer om at skulle være skuespiller, har Triers timer gjort, at jeg har udviklet mig helt vildt på det personlige plan, og det har været fedt at lære sig selv at kende igennem Triers timer. Højskolen i sig selv er jo en social og følelsesmæssig bombe, og det kan være svært at åbne sig og knytte bånd med de mange nye mennesker, man skal lære at kende på så kort tid. Men det var helt sikkert en kickstart, at man til at starte med forsøgte at være helt sig selv, forsøgte at være helt åben og sårbar, når man havde filmskuespil – på den måde var der allerede en 10-15 elever, som man kendte bedre, kendte mere personligt, og omvendt. Desuden er timerne også meget givende, hvis man rent faktisk satser på skuespil. Jeg startede på nulpunktet mht skuespil og havde ind imellem svært ved at forstå, hvad Trier egentlig ville have mig til. Men det gik bedre og bedre for hver gang, og under vores aller sidste optagelsesdage følte jeg endelig, at jeg havde helt styr på det og var tilfreds med min præstation i scenen. Det hjælper også, når man endelig er i stand til bare at læne sig tilbage og have det sjovt i scenerne! Derudover har det bare været pisse sjovt og super hyggeligt at have filmskuespil, og timerne er mega underholdende, især fordi Trier har så mange skøre ideer!

Nina Karen Pedersen

Filmskuespil har for mig været enormt udviklende på forskellige områder. Det har gjort mig bedre til at navigere rundt i hvad der føles rigtigt, og hvad man skal følge og lytte til, I det man gør og det der sker omkring én. Efter at have været en del af disse timer, tør jeg kaste mig ud i meget mere, uden at skulle tænke over det i tusind år først. For man opdager, at når man først er i det, er det sjovt, spændende og udfordrende på den fede måde. Man går fra timerne glad og ofte ret stolt over, hvad man har præsteret. For mit vedkommende ting, jeg aldrig før ville turde. Jesper Trier er en meget dedikeret og engageret lærer, og forstår virkelig at hjælpe én på vej. Det er en tryg atmosfære hvor man giver slip på forfængeligheden, udvikler sig helt vildt, lærer en masse og har det sjovt!

Katrine Benth Pedersen

Jeg vil bare sige tak for 5 helt fantastiske måneder! Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at opholdet ville komme til at betyde så meget for mig, som det gjorde. Jeg har både rykket mig skuespillermæssigt og personligt, takket være filmskuespil. Man lærer simpelthen sig selv meget bedre at kende. Og så er Jesper Trier en af de mest oprigtige, søde og engagerede mænd jeg har mødt, og han er en af de mange ting jeg allerede savner ved NH. Det eneste farlige ved at gå på højskole er, at man bliver så knyttet til nogle nye mennesker, at det er hårdt at skulle sige farvel.. men opholdet er det værd!

Tobias Lunn Nielsen

Filmskuespil på nørgaards giver dig alt det du aldrig vidste, du altid burde have vidst som skuespiller. Det har virkelig været en af de sjoveste oplevelser i mit liv og jeg håber folk vælger det for det er en oplevelse alle fortjener at kunne mindes. Jeg håber flere folk for øjnene op for det tilbud der ligger lige foran dem hvis de overvejer en skuespilskarriere, for det er et træningsforløb på et niveau og med et resultat man ikke finder andre steder i danmark, og alle kan være med. Til alle som overvejer opholdet, tag chancen, for vi kan aldrig beskrive hvor meget i har at vinde. Det blev sukkersødt, men det var ærligt. Tusind tak for alt Jesper, du ved hvor meget det har betydet for mig.

Andreas Holm-Hansen

Jeg kom med god portion erfaring i bagagen da jeg startede på Nørgaards, så var spændt på at se hvad jeg skulle lære. Efter 4 måneder med Jesper Trier og gode gæstelærer en gang i mellem, har jeg virkelig taget meget med som jeg kan bruge i min fremtidige karriere. Der er seriøs undervisning og man kan selv vælge hvor meget man vil have ud af det; vil du det meget seriøst kan du sagtens komme og træne med Jesper og vil du bare prøve noget anderledes og spændende kan du også komme til Nørgaards!

Viktor Ingemann Herskind

Jeg har haft filmskuespil med Jesper Trier Gissel i 4 måneder, og det har været nogen af de mest givende timer jeg har haft. Jeg havde ingen interesse overhovedet i at lave skuespil, eller nogen forestilling om at jeg ville få det. Jeg havde faktisk kun valgt faget fordi det andet fag, som jeg oprindelig ville have, ikke blev oprettet. Men på trods af dette blev filmskuespilstimerne nogle af de bedste stunder jeg havde på højskole. Man bliver bedre til at agere foran andre, at udtrykke sig, at reagere på andre og lytte. I det hele taget rykker man sig som menneske. Efter de fire måneder havde jeg, gjort ting, som jeg ellers aldrig kunne have forestillet mig at jeg ville kunne finde på, ting som før gjorde mig så nervøs, at jeg nærmest blev dårlig – Og jeg endte med at elske det. Jeg kan ihvertfald anbefale det til alle, med en interesse for at udvikle sig selv – Jesper Trier er desuden en utrolig dygtig lærer, og involverer sig rigtig meget i sine elever. Lærer-elev kontakten er ulig noget jeg har oplevet før. Men agt jer for hans spydige humor!

Line Wiederholt Larsen

Selvom jeg ikke går en professionel skuespiller gemt i maven, har jeg virkelig fået meget ud af timerne med Trier – både skuespilsmæssigt, men i den grad også personligt. Jeg savner allerede det fantastiske sammenhold og de gode grin, timerne gav. TAK for et skønt ophold!

Nynne Juel Munk

Jeg har nu været igennem en omgang filmskuespil to gange, men selvom forløbet var nogenlunde det samme, var det vidt forskellige ting, jeg lærte. Man kan starte som nybegynder eller superstjerne, og man vil alligevel få en masse nyt input og se tingene på en helt anden måde. Jeg skylder Jesper Trier så fantastisk meget for al den træning, han har givet mig, og havde det ikke været for ham, havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag. Uden tvivl et uundværligt træk både i din personlige udvikling, men hvis du drømmer om at blive professionel skuespiller. Tak endnu engang!

Johnny Hoffmann Laurberg Fabricius

Jeg kom med lidt erfaring i bagagen, da jeg startede på Filmskuespilslinien på Nørgaards hos Jesper Trier og jeg må sige at jeg hurtigt rykkede mig i den rigtige retning, da han er virkelig dygtig og kompetent inden for sit fag. Han forstår at få ethvert individ ind på det rette spor så man virkelig kan mærke at det rykker en, både fagligt og selvtillidsmæssigt, så jeg kan kun give mine anbefalinger til at starte på filmskuespilslinien på Nørgaards :O)

Victor Marcussen

Jeg vil varmt anbefale Filmskuespils linjen på Nørgaards højskole! Da jeg startede var det slet ikke med intentionen at blive skuespiller, men som tiden gik og jeg lærte mere om mig selv blev det en af de mest fantastiske oplevelser jeg nogensinde har haft. og Jesper Trier er en vanvittigt dygtig lære! Thumbs up!!

Kiki Stybe

At vælge filmskuespillerlinjen på Nørgaards er blandt de bedste valg jeg i mit liv har foretaget mig. Jespers undervisning har både udviklet mig personligt og i skuespiller hensende, givet mig en større tro på det jeg i forvejen var, samt underholdt mig i 5 måneder. Jeg kunne sagtens finde det sjovt og lærerigt at have denne undervisning i 5 måneder endnu. Tak for alle dine ord, din vejledning og din støtte, kære Jesper. Du har indtaget en plads i mit hjerte.

Linette Lindharth

Tak tak og atter TAK! Filmskuespil hjalp mig til, at blive helt sikker på hvad det er jeg vil med mit liv. Det har været en personlig udvikling at have faget, og det har hjulpet så mange mennesker videre. Jeg fortryder intet! Det er nogle af de bedste måneder i mit liv. Jesper Trier og Nynne, i er nogle af de bedste filmskuespillerlærere man kunne tænke sig. I vil kun det bedste for os, og det er til at mærke. Har følt mig i trykke hænder hos jer, hele vejen igennem, og jeg er sikker på at i vil være der for os fremover hvis vi mangler jeres hjælp! TAK.. 🙂

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.