Foto_foto_råbjerg_mile

Valgfag og fællesfag

På Nørgaards Højskole tilbyder vi op imod 25 valgfag inden for meget forskellige fagområder. Via vores valgfag prøver vi at tilgodese elevernes behov for fag til forstanden (samfund, debat, aktualitet), fysikken (sports-valgfag) samt til kreativiteten (kunst, design, musik). Valgfagene oprettes alt efter, hvor stor tilslutning der er til de enkelte fag, og man vælger sine valgfag i løbet af de første par dage man er på skolen.

På forårsholdene (med hhv. 21 og 16 ugers varighed) udbydes der nye valgfag ca. halvvejs i gennem højskoleopholdet, mens man på efterårsholdet (14 ugers) kun vælger valgfag én gang i løbet af sin tid på Nørgaards. Man har naturligvis mulighed for at skifte fag efter aftale med lærerne.

Valgfag 

I løbet af de sidste 3-4 elevhold på Nørgaards Højskole har der været udbudt følgende valgfag (bemærk at oversigten er vejledende):

Kor, yoga, afspænding, udenfor boblen (samfund), fysisk træning, accessories, amerikanske tv-serier (medieanalyse), maleri, teatersport, klatring, kano/kajak, engelsk litteratur, badminton, jazz- & street-dance, filippinsk stokkekamp, massage, tegning, håndbold, fodbold, futsal, stemmetræning, tennis, ukulele, volley, readymades (kunst), betonværksted (kunst), trail run, dokumentar

Fællesfag

Fællesfag er de obligatoriske timer, hvor man som elevgruppe samles på tværs af linjefag og valgfag. Fællestimerne kan betragtes som et alment dannende forum, der typisk bruges til at få diskuteret, debatteret, drøftet, informeret, sunget, spillet osv. På Nørgaards Højskole er fællesfagene fordelt på morgensamlinger, fællesmøder, sangtimer, højskoleaftener, foredrag mv.

>> ugeskema på Nørgaards

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.