Foto og højskole

Brochure – klik her

Fotokurset bærer præg af den unikke måde skolens fotolinje arbejder med foto på.

I forhold til et klassisk grundkursus i fotografering, hvor man kunne vælge at gå firkantet til værks, og først efter indlæringen af det praktiske, ville begynde at arbejde kreativt – vil vi arbejde kreativt med fotografiet fra dag ét af. Derfor vil et af ugens temaer være det kreative billede.

Et andet relevant tema er, at man skal kunne gøre det derhjemme! Derfor vil vi afholde os fra at bruge skolens moderne fotostudier, for i stedet at benytte lagener, lamper og andet der hører sig til i et almindeligt hjem – således at man efter kurset, vil være i stand til at bygge et professionelt fotostudie, uden først at skulle snakke med banken.

Du vil lære at anvende et digital spejlreflekskamera manuelt, og opnå forståelse for hvordan kameraet er skruet sammen og dets muligheder – alt sammen igennem kreative foto opgaver udelukkende ved brug af udstyr, man har derhjemme.

Derudover skal du arbejde med Adobes programmer til billederedigering – Photoshop og Lightroom – det kræver ingen erfaring med disse programmer.

Der vil være introduktion til brugen af programmerne helt fra bunden. Undervisningen vil fortælle, hvilket program der er godt til hvilke opgaver, samt vise hvordan man simpelt og nemt kan gå til programmerne.

Kort oversigt af emner på kurset:

  • håndtering af digital spejlreflekskamera

  • lang lukketid

  • fotografering i mørke

  • hurtig lukketid

  • anvendelse af flash

  • portrætfotografi

  • lysopsætning og design af fotostudie

  • digital billedredigering i Lightshop og Photoshop

  • foredrag ved  fotograf Morten Rygaard, som bl.a. i 2009 blev kåret som verdens bedste portrætfotograf

 

Den sidste dag afsluttes med fremvisning af vores helt egen fotoserie på storskærm med underlægningsmusik og en lille forfriskning inden afslutningsmiddagen.

 

KursustitelUge nr.Start datoSlut datoPrisPris børnTilmelding
Foto og højskole604/02/1810/02/20184395Klik her
Foto og højskole4825/11/1801/12/184395Klik her
Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.