Kultur og kunst

Programmet er fyldt med masser af spændende indslag med og om kunst og kultur. På højskolen vil der være morgensamlinger, foredrag, højskolesang, debat og musik.

I løbet af kurset er der ekskursion til Herning og Holstebro med besøg på Odinsteatret og kunstmuseet HEART. Udflugt til Ebeltoft med besøg på Ny Malt, et kulturelt kraftcenter i en gammel maltfabrik, Glasmuseet ved marinehavnen og Trehøje i nationalparken Mols Bjerge. Alt sammen for at vi skal opleve, fornemme, udfordre og stille spørgsmål til, hvad kultur og kunst er!

Turbeskrivelser Kultur og Kunst:

Holstebro/Herning.

Vi starter med at køre til Odin teatret, hvor vi får en rundvisning og en introduktion til stedet og kulturmodel holstebro, og hører lidt om arbejdet med Holstebro festuge, som er et kæmpearrangement som både involverer masser af teaterfolk, musikere og dansere fra hele verden, og samtidig tænkes alle lokale klubber, foreninger og kunstnere ind i hele projektet.

Herefter kører vi mod Hernings kunstmuseum ”Heart”, og undervejs vil der blive serveret frokost i bussen alt imens I hører om  museet, udstillingen, det historiske samarbejde mellem ehvervsliv og kunst i Herning  og meget mere. Efter en kort introduktion ved ankomsten til museet, er der mulighed for at udforske museet på egen hånd, og besøge Carl Henning Pedersen og Else Alfeldt museet, se den 220 m lange frise ”Fantasiens leg om livets hjul”, besøge skulpturparken og meget mere.

Herefter stiger vi i bussen og denne gang med Hernings kulturdirektør Jørgen Krogh ved mikrofonen, som vil fortælle om hvordan det gang på gang lykkes Herning at lave kæmpe kulturarrangementer i ”udkantsdanmark”, og hvorfor og hvordan de får opbakningen til det hos de lokale, og ikke mindst hvordan de er gode til at tænke tingene anderledes når der skal finansieres nye projekter.

Ebeltoft /NyMalt

Ebeltoft er en lille by. En utrolig smuk by, men det er en lille by. Ike desto mindre trækker de hele verdens kulturelite til byen til de mest fantastiske koncerter og kulturarrangementer. Vi skal spise frokost på Ny Malt, og have et oplæg med direktøren Kristian Krogh, som vil fortælle om arbejdet med at skabe et spirende kulturmiljø i en lille by, have respekt for byens historie, og finde midler og muligheder til at etablere et kulturelt kraftcenter i en gammel maltfabrik, få den renoveret, og ja – være så driftig at selv Dronningen kommer på besøg for at se hvad der rører sig i Ebeltoft. Herefter er der mulighed for at besøge Fregatten Jylland eller glasmuseet. Herefter går turen hjem, med en afstikker til Mols Bjerge, hvor vi indtager kaffen på Trehøje, hvor der er en helt fantastisk udsigt, hører lidt om naturplejen af vores naturområder, og om Olaf Ryes skanser og geniale historiske knibtangsmanøvre under treårskrigen.

KursustitelUge nr.Start datoSlut datoPrisPris børnTilmelding
Kultur og kunst4428/10/1803/11/184395Klik her
Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.