Onsdag den 24. januar kl. 19.30

Årstidernes vekslen fra vinter til sommer og dagens gang fra morgen til aften har fundet sit poetiske og musikalske udtryk i den danske sang, sådan som vi har sunget den i generationer med den blå højskolesangbog i hånden. Kort sagt er alle sider af menneskelivet repræsenteret i den danske sangskat.

Sammen med tidligere højskoleforstander Ole Skov Thomassen inviterer Bjerringbro Højskoleforening og Randers Kammerorkester til en aften med fællessang og musik af bl.a. Carl Nielsen, der foruden symfonierne og operaerne har komponeret melodier til ikke mindre end 36 sange i den nyeste udgave af højskolesangbogen. Ole Skov Thomassen kæder musik og sange sammen gennem historier om de enkelte sange.

Arrangementet er en del af projektet: syng, spis og snak (klik på logo for info)
Nørgaards Højskole er derfor vært ved et gratis måltid mad på dagen kl. 18.00.
Oplys om du/I ønsker at spise med i forbindelse med tilmelding.


ENTRÉ: 70 kr. – medlemmer 50 kr.

– tilmelding via mail: adm@nrgaard.dk

Arrangør: Bjerringbro Højskoleforening

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.