Torsdag den 16. november kl. 20.00

Det lokale og album-aktuelle band, Udengrund, giver koncert på Nørgaards Højskole torsdag den 16. november.

Bandet debuterede sidste år med EP’en Pludselig Sidder Du Her og høstede stor anmelderros for deres provinsielle dansksprogede tilgang til rockgenren.

Nu er Udengrund aktuelle med deres første fulde album, Tomme Pladser, hvor bandet fortsat dyrker den solide bund, det gode riff og aldrig underkender enkeltheden.

Tomme Pladser er indspillet på et loft ude på landet, med udsigt til marker og endnu et motorvejsbyggeri. Der er plads til fejl, og der er plads til larm. Instrumenterne er håndspillede og en blanding af ting, du kan få stød af og noget, du kan slå dig på. Men blandt de skrigende diskanter og buldrende bunde, finder lytteren et diskret klaver eller messende kor at nyde i et roligt øjeblik.

Udengrund rammer altså Nørgaards Højskole torsdag den 16. november, og koncerten afvikles enten i Café Farmor eller i Foredragssalen.

FRI ENTRÉ
– tilmelding via mail: adm@nrgaard.dk


Meget mere om Udengrund:

Web
www.udengrund.dk

Karrierekanon
https://www.dr.dk/musik/karrierekanonen/artist/udengrund

Facebook
https://da-dk.facebook.com/udengrund

Soundcloud
https://soundcloud.com/udengrund/sets/debut-album-2017-promotion

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.