Ølbrygning, øllets historie og højskole

På kurset skal vi brygge vores eget øl. Vi skal lære om ølbrygning, dets principper, smagsnuancer og processer og blive fortrolige med begreber som eksempelvis, mæskning, urt og karbonering.

Vi skal også dykke ned i øllets historie, og undervejs smage på forskellige øltyper og høre de spændende historier der knytter sig hertil. Samtidig skal vi forholde os til smag og duft, så vores sans for kvalitet og nuance udvides!

Ud over at besøge et lokalt mikrobryggeri, skal vi også besøge Cold Hand Winery, som vil producere verden bedste frugtvin, hvilket de allerede er godt på vej til.

Øllet vi brygger i løbet af ugen kan man vælge at tage en andel af med hjem i en gærspand og selv flaske det, eller man kan lade øllet stå på højskolen, lade os flaske det, og efter 5 uger hente det færdige øl. Vælger man den sidste mulighed, er der en ekstra betaling.

Derudover vil ugen byde på spændende højskoleoplevelser, morgensamling, foredrag, udflugt, musik, højskolesang, fællesskab og humør.

Velkommen

KursustitelUge nr.Start datoSlut datoPrisPris børnTilmelding
Ølbrygning, øllets historie og højskole4504/11/1810/11/184395Klik her

 

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.