Bæredygtighed og Nørgaards Højskole

Bæredygtighed har været på dagsordenen på Nørgaards Højskole siden skolens grundlæggelse i 1955. Hos os handler det både om den indre og den ydre bæredygtighed. Om hvordan vi kan trives og udvikle os som harmoniske og livsduelige mennesker, om hvordan vi kan tage ansvar for naturen og samfundet omkring os, og om hvordan vi bedst muligt bruger ressourcerne.

Inspiration til at leve bæredygtigt

Hver dag bringer nye standarter for, hvad det vil sige at leve bæredygtigt. Derfor er samtalen om bæredygtighed væsentlig. På højskolen vil vi gerne diskutere, hvad vi hver især kan gøre for at leve mere bæredygtigt – i forhold til os selv, hinanden og naturen. Hvad forstår vi ved det gode liv? Hvad kan vi gøre for, at verden bliver et bedre sted at bo og leve? Hvordan passer vi på naturen? Vi vil gerne inspirere og oplyse og samtidig gøre det bæredygtige liv håndgribeligt. 

Konkrete tiltag

På Nørgaards Højskole tager vi ansvar for skolens forbrug af ressourcer og arbejder hele tiden på at udvikle os og gøre tingene smartere og bedre for fællesskabet og miljøet. 

Vi har allerede gennemført en række tiltag, som betyder at CO2-udledningen fra dit ophold som elev eller gæst er lavere end bare for få år tilbage. 

Nedenstående er en kort liste af gennemførte tiltag og initiativer, der gør skolen mere bæredygtig:

  • Automatisk varmestyring, som effektiviserer og mindsker varmeforbruget

  • Solcelleanlæg på på 138 KWH, som dækker cirka 35-40% af skolens samlede strømforbrug

  • Udelukkende køb af el fra CO2-neutral og vedvarende energi 

  • Løbende omlægning til energibesparende lyskilder og LED-pærer

  • SMART-styring af lyskilder i undervisningslokaler og fællesarealer

  • Installation af energibesparende ventilationsanlæg med automatisk indeklimastyring

  • Økologisk Bronzemærke, svarende til at 30-60 % af føde- og drikkevarer anvendt i skolens køkken er økologiske

  • Reducering af madspild

  • Mindre forbrug af kød og mere grønt

  • Madaffald sendes til biogasanlæg

  • Affaldssortering af pap, glas, metal m.m.

  • Løbende udskiftning af vinduer til lavenergi vinduer på hele skolen

  • I forbindelse med løbende renovering af værelser udskiftes der til vandbesparende vandhaner og toiletter    

  • Interne kampagner på skolen for at spare på vand, lys, varme og materialer  

  • Bæredygtige materialer i nye bygninger

  • Social klausul omkring ansættelse af medarbejdere i flexjobs og behjælpelige med mulighed for jobtræning og/eller virksomhedspraktik

Rejser og ture

Det er både lærerigt og inspirerende at opleve andre sider af verden. 

Derfor er forskellige udflugter, ture og rejser en vigtig del af dit højskoleophold. På nogle ture er det mødet med andre kulturer og alternative måder at leve på, som giver nye perspektiver på tilværelsen. På andre ture handler det om at udfordre sig selv og lære sig selv at kende.

Når vi rejser ud i verden, foregår det langt de fleste gange klimavenligt, med tog eller bus. Men vi rejser også til destinationer, hvor det er nødvendigt at flyve. Vi finder det væsentligt, at forstå verden som en sammenhængende helhed og at få indblik i andre kulturer. Derfor benytter vi os af flyrejser, når det er den eneste mulighed. Vi klimakompenserer for vores flyrejser gennem Folkekirkens Nødhjælp. Denne aftale omfatter træbeplantning til optag af CO2, arbejde med klimatilpasning og erstatning til dem, som har lidt tab pga. klimaforandringer

Bæredygtig hverdag på højskolen

I hverdagen kan du nemt hjælpe til at fremme bæredygtigheden og mindske CO2-udledningen endnu mere fra dit ophold på skolen:

  • Spis mere grønt og mindre kød

  • Undgå madspild

  • Sluk lyset, når du forlader dit værelse eller et undervisningslokale

  • Brug mindre varmt vand

  • Organiser tøjvask sammen med dine højskolevenner

  • Tør dit tøj på tørrestativ

  • Sorter dit affald

  • Hjælp dine venner med at træffe bæredygtige valg

  • Bidrag med nye forslag og initiativer

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk