Nørgaards Højskole
i hjertet af Jylland

Velkommen til Nørgaards Højskole, hvor du bliver mødt af fantastiske rammer både ude og inde.

Vi råder over DK’s lækreste keramik-værksted, elevkøkken med mikro-bryggeri, musikscener, elevcafé med elevbar, klatretårn, shelters, fitness, foredragssal, motionssal, multisal, art studio, teaterscene med tribune mm. Og hos vores naboer i idrætsparken har vi adgang til haller, fodboldbaner, padel-center samt gratis adgang til svømmehal.

Vi bor i Bjerringbro, midt i flot natur med skov og Gudenåen lige uden for døren. Samtidig har vi kun 10 minutter til fods ind til byen med gågade, indkøbsmuligheder samt station med direkte togforbindelse til Aarhus (45 min.).

Vores største aktiv er vores elever. De består af gode unge mennesker fra hele landet. Det er en blandet forsamling, typisk mellem 19 og 23 år, og med vidt forskellige interesser og drømme.

Desuden er vi kendt for at optage en del pitstop-elever i alderen ca. 23 til 26 år. Altså unge som tager en pause fra en videregående uddannelse.

Nærmeste større byer er Aarhus, Viborg, Silkeborg og Randers.

Kontakt højskolen hvis du har spørgsmål, eller vil booke tid til en rundvisning.

Kommende semestre:
Efterår 2025, 18 uger, start den 17. august
Forår 2026, 22 uger, start den 18. januar

Arrangementer

Følg med i hverdagen på
Nørgaards Højskole

Sidsel her 👋🏼
I dag har linjefagene Friluftsliv (som jeg har) og Vild mad & bryg arbejdet på tværs - vi har afholdt Master Chef over bål 🔥 Det var virkelig hyggeligt! 🫶🏻
Sarahs og Grys store keramikprojekter - episode 2 ✨

Wow nogle projekter, der tager form i værkstedet! 😍 Snart skal Sarah, Gry og resten af keramikholdet sende deres projekter til sidste brænding 🔥

Stay tuned og se, hvordan projekterne ender 🏺

#højskole #keramik #højskoleliv
Hvordan smager en fadøl, som har rejst mere end 1000 km med tog? 🤔

Martin, Marinus og Sigurd fandt den perfekte souvenir til deres bryglærer, Voldby, da vi var på interrail 🍻

Se den endelige vurdering sidst i videoen 👆🏼😆 
#højskole #højskoleliv

Film om Nørgaards Højskole

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.