
Frontløber
I Frontløber får du mulighed for at gå forrest og sætte et tydeligt aftryk på dit højskoleophold. Hvad skal der ske? Hvordan skal det gøres? Hvem bestemmer? Du kan både være med til at skabe uforglemmelige events og lægge planer for hverdagen. Finde på nye tiltag til hvordan fællesskabet udvikles og styrkes, men også til hvordan den demokratiske proces understøttes. Hvordan arbejder man med gruppedynamik? Hvordan kan man skabe fantastiske rammer, hvor individet trives og fællesskabet blomstrer?
Undervejs kommer du til at arbejde med planlægning og styring af projekter, lige fra idégenerering til projektbeskrivelse, budgetlægning, koordinering, markedsføring og afvikling. Du kommer også til at arbejde med økonomistyring og får ansvar for at tingene kommer til at ske. Vi arbejder sammen som en gruppe og har blandt andet ansvaret for elevbaren og udvikling af introprogram for andet elevoptag, men ellers finder vi i fællesskab på, hvad der skal ske.
Undervisere: Jesper Voldby og Karen Friis
E-mail: voldby@nrgaard.dk el. karen@nrgaard.dk