
Genbrug & gør-det-selv
Det er skønt at lave ting selv og at give gamle ting nyt liv. Det er lige hvad vi gør i valgfaget Genbrug og gør-det-selv, hvor du både får lov til at save og hamre dig til en strandstol, folde tomme dåser om til lysestager, sy et lækkert stofnet af genbrugsfund og indrette et førsteklasses insekthotel. Ud over de programsatte projekter bliver der også god tid til at lære at lappe et hul, sy bukserne op, ombetrække stole, gøre en gammel kommode nymalet og flot eller på anden vis fikse det, du ellers ville smide ud. Genbrug og gør-det-selv er altså faget, hvor du får lov til at bruge hænderne og de gode idéer.
Underviser: Sofie Skyum
E-mail: sofie@nrgaard.dk