Bæredygtighed

Bæredygtighed er mere end blot et begreb – det er en bevægelse, en lidenskab og en måde at se verden på. Det er en invitation til at udfordre status quo, til at grave dybere og til at handle. Velkommen til vores bæredygtighedslinje, hvor vi ikke kun taler om forandring – vi gør den til virkelighed.

Bæredygtighed – en rejse mod forståelse og handling
Verdens tilstand kan være svær at overskue. Hvad skal man tro på, og nytter det hele noget? Linjefaget Bæredygtighed giver dig en solid ballast til at kunne navigere og træffe dine egne valg. Det handler om DIN hverdag og vores fælles fremtid.

Linjefaget er for dig, der gerne vil blive klogere på bæredygtighed både på det store globale plan, men også på et mere personligt plan, hvor du får en masse værktøjer og viden, til at leve et mere bæredygtigt liv. Det er et fag, hvor vi i fællesskab søger at blive klogere og blive inspireret, uden at dømme hinanden og hvor du ikke skal leve op til bestemte idealer.

Tanker bag
I linjefaget bæredygtighed skal vi dykke ned i emner, der spænder bredt indenfor bæredygtighedens rammer – både indenfor det sociale, økonomiske og miljømæssige. Undervisningen bliver alt andet end traditionel – forbered jer på masser af udflugter, interaktive lektioner og spændende hands-on øvelser, hvor I selv får mulighed for at udforske og udfordre jer indenfor bæredygtighedens mange områder.

Hvad skal vi lave?
Vi starter med at få en grundforståelse af, hvad bæredygtighed betyder. Derefter vil vi dykke ned i en række forskellige emner. Nogle gange arbejder vi hjemme på højskolen enten i klasseværelset, køkkenet, vores vilde have område eller noget helt fjerde. Her arbejder vi for eksempel med at plantefarve tøj, afholder byttemarked for hele skolen, kigger på kommuners klimaplaner, diskutér hvordan man kan rejse bæredygtigt, arbejder med virksomheders tilgang til bæredygtighed, samt nørder verdens udvikling i u-lande efterfulgt af, at vi kaster os ud i et omfattende rollespils øvelse.

Andre gange skal vi ud i det danske land, det er ca. hver anden uge at vi tager på en udflugt. Vores udflugter kan blandt andet bestå af, at besøge virksomheder som går forrest i den grønne omstilling, hjælpe med at bygge tiny houses, på gåtur med en hjemløs, besøge bæredygtige boformer, besøge en insektfarm og tage produkter med hjem i køkkenet og alt mulig andet. Variation er i høj grad det, der kommer til at kendetegne arbejdet på linjefaget.

Sideløbende med undervisningen, kører vi også nogle eksperimenter af ca. 4 ugers varighed, hvor du kan få lov til at udfordre dig selv. Det kan f.eks. være at du spiser vegetarisk eller vegansk, tager kortere/koldere bade, arrangerer stor indsamlingsshow på skolen osv. Det er eleverne selv der bestemmer eksperimentets tema og mål.

Hvad kræver det af forudsætninger
Der er ingen bestemte forudsætninger for at kunne vælge faget. Bæredygtighed er for alle som besidder en god portion nysgerrighed og som gerne vil blive klogere, udfordres og inspireres til, hvordan vi alle kan være med til at skabe en bedre fremtid. Velkommen til bæredygtighedslinjen, hvor forandringen begynder med os.

Faciliteter
Vi har vores eget lokale på skolen og et udeområde, som bæredygtighedseleverne arbejder med at lægge om til vild natur. Derudover bruger vi også mange andre lokaler på skolen, såsom køkkenet.


Linje-ansvarlig: Annemette Bovbjerg Thøgersen
E-mail: annemette@nrgaard.dk

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk