Studieture

New York

På Nørgaards Højskole kan man tage med til på studieturen til New York. Her har skriveeleverne mødtes med en af Danmarks absolut bedste forfattere, Naja Marie Aidt. Naja har vist rundt i Park Slope i Brooklyn, hvor alle de kendteste New Yorker-forfattere bor. Derefter har Naja lavet en workshop med eleverne og givet dem kritik på deres tekster. Derudover har Skriv!holdet gået i Beat-forfatternes fodspor og besøgt Columbia University på det nordlige Manhattan og set Chelsea Hotel, hvor stjerner som Bob Dylan, Charles Bukowski, Janis Joplin, Leonard Cohen, Patti Smith og Allen Ginsberg alle har udlevet dele af deres vilde liv.

Hald Hovedgaard – dansk forfattercenter

Tæt på højskolen ligger Hald Hovedgaard, en gammel herregård, hvor forfattere kan komme på skriveophold. Vi får en rundvisning og hører de fantastiske historier, også om spøgelserne. Derefter skriver vi uhyggelige gotiske historier i de fantastiske stuer om natten.

Skrive-refugium

Vi skal på skriverefugium i et sommerhus i Nordjylland. Vi skal inspireres af den fantastiske, dramatiske natur. Derudover skal vi sammen udvikle et plot og en gruppe karakterer. Når en dramatiske verden ligger klar får hver forfatterelev udleveret stikord til hvad hans/hendes kapitel skal indeholde. Ved lyset fra et bål skrives en kollektiv-roman i løbet af blot én nat.

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk