Underviserne på E-musik

Darius Vaikas
Det er den dansktalende litauer, Darius Vaikas, der er linjeansvarlig på E-musik. Darius, der bor på højskolen, har de sidste 5-6 år etableret sig som en fremragende og anerkendt e-musiker med optrædener på elektronisk musik-scener rundt omkring i Europa heriblandt i Berlin, London, Hamburg, København og Oslo.

Najaaraq Vestbirk alias Courtesy
Najaaraq Vestbirk har haft en del aliasser i sin tid, men på det seneste er hun gået under navnet Courtesy. Under det navn laver hun techno, der lyder som var den revet fra den mest beskidte jord, og sendt direkte ud i stratosfæren. Hendes eget ord for musikken er ’deep sea techno’. Courtesy er et kendt navn på den danske elektroniske scene. Hun lærte sig selv at DJ’e og producere, da hun som 18-årig så en kvindelig DJ spille på en klub og opnåede som ekstremt ung international succes som del af DJ-duoen Ung Flugt. Senest har hun deltaget i Red Bull Music Academy i Tokyo, hvor hun har lært af legendariske musikere fra hele verden samt samarbejdet med en række internationale talenter. Det fremadstormende techno-talent er desuden en af de mest flittige DJs på den danske klub-scene, hvor hun ofte optræder med sit kvindelige DJ-kollektiv, Apeiron Crew. I marts 2015 skal hun desuden spille på Red Bull Music Academy-scenen på Sonar Copenhagen.
>>LÆS INTERVIEW MED NAJAARAQ VESTBIRK HER

Natal Zaks
Fast gæstelærer på e-musik er Natal Zaks, som kommer forbi når e-musikerne har linjedage. Natal er 26 år, født og opvokset i Danmark og har i en årrække ernæret sig som e-musiker på scener rundt om i Europa. Han har sit ejet plade-label og er en aktiv arrangør af diverse undergrunds-musikfestivaler i Århus, København mv. Natal bor i Århus, hvor han ved siden af sin karriere som e-musiker, tager en master i Elektronisk Musik-komposition på Musikkonservatoriet.

Daniele De Santis
Når højskolen er på studietur i Berlin benytter E-musikerne lejligheden til at besøge den Berliner-bosatte e-musiker og multi instrumentalist, Daniele De Santis, som holder en workshop for eleverne. Daniele er italiener og har hele verden som sin scene når han rejser med sine projekter baseret på en meget kreativ og alternativ tilgang til elektronisk musik-komposition. I løbet af workshoppen vil Daniele bl.a. lære e-musikerne at bygge deres egen simple synthesiser.

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk