Foto
Vi udtrykker os gennem billeder som aldrig før, og fotografi er i dag for alle. Så hvordan får vi vores billeder til at skille sig ud fra andres på bl.a. Instagram, Snapchat og Facebook.
Fotografi er så meget mere, end at tage skarpe billeder. Det er en helt anden anden måde at se verden på. På fotolinjen skal vi ikke bare lære at fange øjeblikke med kameraet, men også at skabe dem selv. Vi skal lege med lyset og skabe forskellige visuelle udtryk. Alt sammen med begejstringen som drivkraft.
Undervisningen er baseret på det kreative arbejde med kameraet og med Photoshop. Den teoretiske del af undervisningen kommer til at foregå med hænder og øjne, for det er nu en gang den bedste måde at lære et kreativt fag på. Vi kommer især til at fokusere på portrætter, reportage og reklamebilleder, men vi skal selvfølgelig prøve mange flere genrer af.
Fotolinjen henvender sig både til begyndere og øvede – det eneste der kræves er lysten til at tage billeder og glæden ved at være kreativ.
Det er en god idé, men ikke et krav, at du har dit eget digitale kamera med, hvis du vælger foto-linjen.
Linje-ansvarlig: Morten Rygaard
E-mail: morten@mortenrygaard.com
Insta: www.instagram.com/morten_rygaard/