fbpx
Musiker/sangskriver

Musiker/sangskriver-linjen henvender sig til dig som vil være en bedre musiker, sangskriver, sanger etc. og som ønsker at få flere værktøjer og teknikker at arbejde med.

Undervisningen tager udgangspunkt i lige netop dit ”projekt”, om det så er at blive bedre til teori, bedre til improvisation, ønsket om at få nye idéer til produktion/sangskrivning, at lære at spille guitar, øve op til en optagelsesprøve eller noget helt sjette, så står vi klar med tips og tricks. Så længe du har motivationen, så har vi værktøjerne til at skubbe dig videre.

Undervisningen er bygget op af fælles lektioner, og derefter arbejder man individuelt under vejledning af en lærer. Hver uge arbejder vi med et tema, som varierer fra uge til uge. Bl.a. sangskrivning, rytmetræning, improvisation, sang-masterclass, sammenspil, re-harmonisering, om-arrangering af kendte sange, benspænds-kompositioner etc. 

Og du kommer til at møde alle vores musiklærere på denne linje i løbet af dit ophold, og derudover kommer der også en række spændende gæstelærere forbi.

Du får udleveret et kompendium med masser af ting at dykke ned i, både i timerne, men også i fritiden. Der er brugsklaver, jazzguitar, nodetræning, skalaer, trommetips og masser af sange og noder.

Linje-ansvarlige: Søren Mehlsen og Line Thylander
E-mail: sem@nrgaard.dk eller line@nrgaard.dk

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk