Vild mad & Bryg

Vi står omkring bålet og betragter dagens fangst af østers og muslinger, der griller i gløderne. For bare to timer siden stod vi i Vadehavet og plukkede dem af bankerne. Nu mangler de bare at åbne sig så vi kan tilsætte en klat urtesmør og fuldende gratineringen. Du brækker et stykke brød af og sender det videre rundt. Det smager syrligt, sejt, lidt brændt og har en perfekt krumme. Så er det tid til at skåle – vi smager på hjemmebrygget og diskuterer, om gæren ville have givet de samme smags-nuancer, hvis nu. Vi overnatter i det fri, i telt eller i shelters.

Smag på naturen
Vild mad & Bryg handler om friluftsoplevelser med mad og drikke. Vi sanker i naturen og leger med smag og dufte når vi griller, ryger, bager, sylter, salter samt brygger og fermenterer. Udenfor over bål, i ovn eller på grill eller indenfor i højskolens nye elevkøkken.

Tanker bag faget
Med det nye nordiske køkken har mange traditionelle fremstillingsmetoder og råvarer fra det danske landkøkken atter vundet indpas i private husholdninger og finere restauranter. Der syltes, saltes, og fermenteres som aldrig før. Der bliver bagt brød på surdej, kogt saft og syltet af vilde bær og frugt og brygget cider, øl og snaps med stadig nye smagsvariationer. Urter, ukrudt og utraditionelle planter sankes i naturen og indgår i både hverdagsmenuer og festmiddage.

Samtidig eksperimenteres med helt nye kilder til fødevarer og nye teknikker til produktion af mad.

På Vild mad & Bryg skal vi arbejde oplevelsesfokuseret og “hands on” med den nye tilgang og alle skal kunne være med.

Hvad skal vi lave?
Brygge øl, cider, og bobler
Lave saft, brus, kombucha og Kefir
Bage, stege, grille, ryge, koge, dampe, rimme
Sylte, salte, syrne, og fermentere med gær og bakterier
Sanke, urter, bær, frugt, tang, muslinger, krebs og fisk
Lave hverdagsmad og festmåltider
Besøge bryggerier og fødevare-producenter
På ekskursioner og overnatte under åben himmel
Forstå kulturelle, historiske og naturvidenskabelige perspektiver

Hvad kræver det af forudsætninger? 
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med i Vild mad & Bryg, men det bliver sjovest, hvis du er nysgerrig og tænder på Friluftsliv.

Hvilke faciliteter har vi?
Vild mad & Bryg holder til i vores helt nye køkken og bryggeri, samt ved bålpladsen, i skoven, ved kysten.


Linje-ansvarlig: Jesper Voldby
E-mail: voldby@nrgaard.dk

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk