Jagttegn og natur
Jagttegn og natur på Nørgaards Højskole henvender sig til alle uanset om du er et rigtigt naturmenneske som drømmer om at få endnu et aspekt i tilgangen til naturen, eller om du tænker at et jagttegn netop kan være startskuddet til at komme mere ud i naturen.
På kurset vil du gennem teori og praksis lære de grundlæggende ting omkring jagt og vildt, som gør dig i stand til at gå op til jagtprøven.
Den teoretiske del vil tage udgangspunkt i lærebogen ”Jagttegn”med gennemgang af vildtkendskab, vildtbiologi, vildtforvaltning, vildthåndtering, jagtvåben og ammunition, lovgivning, sikkerhed, etik og jagtledelse.
Den praktiske del foregår udendørs, hvor våbenbetjening, skydning og afstandsbedømmelse vil være de primære ting vi arbejder med.