Golf og højskole
>>Download PROGRAM 2016 (PDF-format)
I 2016 byder Nørgaards Højskole velkommen til 4 ugekurser med temaet “Golf for singler”. Disse kurser gennemføres i hhv. uge 16, 24, 30 og 36 og afvikles uden for højskolelovgivningen.
Golf for singler på Nørgaards Højskole handler om at øge fællesskabet og samværet med andre igennem golfspillet og højskoleaktiviteter.
Golfklubber findes over hele landet og er en super indgangsvinkel til at komme i gang med nye sociale fællesskaber. Kom på egen hånd eller sammen med en ven og bliv en del af et fællesskab med golf som omdrejningspunkt. Uanset alder og køn kan alle være med, og det kræver bare, at du har lysten og tiden til at deltage. I løbet af ugen vil der være golf og højskole på programmet. Dels vil der være golfinstruktion i forskellige facetter af golfspillet, dels spil på flotte og spændende golfbaner og fælles afslutningsmatch om fredagen.
Højskoleaktiviteterne er morgensamling, smagsaften, foredrag, bevægelse, sang og musik. Aktiviteterne kræver din aktive deltagelse og dit gode humør, så det hele går op i en højere enhed. Som afslutning på ugen vil vi holde en fest med god mad, dans, musik og højt humør. Vi glæder os til at se dig til en forrygende uge med golf for singler på Nørgaards Højskole.
*Disse kurser afvikles uden for højskolelovgivningen.