Islandske heste, natur og kultur
Dansk Islandshesteforening har gennem de sidste mange år, oplevet stor fremgang, og med god grund. Denne lille hest med sin oprindelse i Island, charmere med sit viltre udseende, sit modige væsen og sin ekstreme udholdenhed, og når først islænderen har gjort sit indtog i stalden, nøjes de færreste med en.
I løbet af kurset ”Islandske heste, natur og kultur” skal vi blive klogere på islænderen, men ikke nok med det, gennem en række spændende foredrag, skal vi kikke nærmere på den fascination af Island og den islandske kultur, der for mange følger med hesten.
Ugen byder selvfølgelig også på rideture. På ryggen af skønne islandske heste, skal vi ud og prøve den specielle gangart tölt, og på egen krop opleve samhørigheden med denne lille hest. En fantastisk naturoplevelse, der med garanti trænger dybt ind i sjælen.