Madlavning, økologi og højskole
På kurset lærer du at lave velsmagende mad fra bunden af gode og simple råvarer. Vi skal lave suppe, hovedret, vegetarret, dessert og velsmagende brød.
Derudover vil kurset sætte fokus på økologi, og bl.a. tage på ekskursion ud til producenter af økologiske madvarer og selvfølgelig smage på dem. Vi skal tale om, hvordan man som forbruger navigerer sig sikkert i det enorme udbud af madvarer etc.
Der vil også være lidt ernæringslære, hvor du vil høre om de forskellige energityper og det typiske energibehov og energiforbrug hos almindelige voksne.