Arrangementer

Når katastrofen rammer – livet som nødhjælpsarbejder

TORSDAG DEN 4. SEPTEMBER – KL. 19.30

Højskolelærer Annemette Bovbjerg Thøgersen har været nødhjælpsarbejder på Filippinerne, i Nepal, i Trinidad & Tobago samt i Irak, og i dette foredrag fortæller hun om sine personlige oplevelser fra livet som nødhjælpsarbejder i verdens brændpunkter.

Et særligt fokus rettes imod Irak inkl. en gennemgang af landets nutidige historie, der har ledt frem til behovet for humanitær nødhjælp og NGO’ers tilstedeværelse.

Annemettes fortælling gør også op med idéen om Irak, som et udelukkende goldt og krigshærget land. For Irak er meget mere end det. Det har en stærk kultur, gæstfrie mennesker og muligheden for et rigt socialt liv.

Dette understreges med en finurlig anekdote om, hvordan livet som udenlandsdansker nogle gange byder på uventede oplevelser, som da det pludselig muligt at spille håndbold på professionelt niveau i Irak.

Arrangør: Nørgaards Højskole

Højskoleaften
Foredragssalen el. Multisalen kl. 19.30
Entré: 100 kr.
Tilmelding pr. mail til: [email protected] el. 8668 2300

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.