fbpx

Søndag den 18. august kl. 16.00

Sensommer/efterår på Nørgaards Højskole

Vi har fuldt hus på Nørgaards Højskoles igangværende forårshold, og håber selvfølgelig på at tendensen fortsætter med et stort og velfungerende elevhold til august, hvor Efterår ’19 starter.

Vi optager elever til Eftertår ’19 netop NU, og tilmelding kan ske via følgende link –> TILMELDING

Efterår 2019 starter altså søndag den 18. august. Med andre ord hvor sommeren traditionelt fortsat har et godt tag i Danmark, således at man kan nå at nyde en masse sensommer i første del af sit højskoleophold.

Vi tilbyder bl.a.
– et ophold med virkelig gode betingelser for bl.a. friluftsliv – ikke mindst til vands, idet vandtemperaturerne omkring os er høje i august
– et ophold med høj faglighed, højt humør samt en stærk og alsidig elevgruppe
– et ophold med en virkelig fantastisk studietur til Berlin
– et ophold på en højskole i abolsut topform med fremragende rammer både ude og inde
– et ophold der gennem 17 intense uger giver dig alt det bedste fra det gode højskoleliv

Vælg blandt 10 spændende linjefag:
Elektronisk Musik, Foto, Dans, Musiker/Sangskriver, Adventuresport, Filmskuespil, Musik (sammenspil), Kunst, Kultur og Friluftsliv.

Og supplér med valgfag af vidt forskellig karakter. Lige nu ser valgfags-paletten således ud:
TRX, Løbeklub, Serienørd, Contemporary Dance, Badminton, Kor, Filmhistorie, Kunst Koncentreret, Klassisk tegning, Øl-brygning, Teatersport, Yoga, Engelsk Litteratur, Volley, Begynderguitar, Skriveværksted, NH Redaktion, Futsal/Fodbold, Kano & Kajak, Klatring, Musikforståelse, Mindfulness, Præsentationsteknik mm.

Vi kan oplyse at elevgruppen på vores efterårshold typisk tæller mellem 70 og 80 elever, som er kendetegnet ved at være en ret blandet forsamling. På grund af vores meget brede fagudbud vil man således både møde unge, som man har en masse til fælles med på forhånd. Men også unge med helt andre interesser, planer og drømme end én selv. Og det er måske noget af det mest givende ved højskoleoplevelsen.

Vores slogan er ”Det gode højskoleliv” og det forsøger vi at leve op til via højskoleophold, hvor høj faglighed, forpligtende fællesskab og godt humør går hånd i hånd. Vi er en skole der er gået markant fremad de sidste 10 år, hvor vi har fordoblet vores elevtal. Og det skyldes helt sikkert vores måde at tænke højskole på, vores gode rammer samt, mest vigtigt, vores elever.

Vi håber at se dig på Nørgaards Højskole til august – kontakt os hvis du har spørgsmål eller gerne vil besøge os til en snak og en rundvisning.

OG HUSK at vi holder åbent hus lørdag den 4. maj til Højskolernes Dag.

Foto: Fotoelever på ekskursion til Vigsø Bugt

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk