Torsdag den 21. september

Koncert-foredrag: Stemmer i voks

Stemmer i Voks er et nyt projekt fra 2/3 af kernen i Sorten Muld; sanger Ulla Bendixen og komponist Martin Ottosen.

Denne gang er lyset sat på de kraftfulde sagn og sange, som stadig levede blandt hedens småkårsfolk ved 1900-tallets
begyndelse – og på den mand, der viede sit liv til at samle disse folkeminder op, før de endegyldigt forsvandt.

Fortællingen flettes sammen med parrets nærværende nyfortolkninger af sangene fra de rå fonografoptagelser.

Instrumenter som trædeorgel, mandolin, nøgleharpe, jødeharpe, elektronik og let forstemt klaver vil understøtte sangenes tidløse
historier, som – på trods af hverdagens hårde slid og små kår – besynger menneskets ukuelige stræben efter lykken og kærligheden.

Foto: Marc Roed ©

Arrangør: Nørgaards Højskole


Multisalen kl. 19.30
Entré: 100 kr. (betales ved indgangen)

Tilmelding pr. mail til: adm@nrgaard.dk (evt. på telefon 8668 2300)

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.