Artist in residence

Har du brug for at fordybe dig, finde ro og inspiration, så stiller Nørgaards Højskole i Bjerringbro kost, logi og vores faciliteter til rådighed.

Idéen er, at både professionelle og studerende inden for kunst, keramik, litteratur, dans, foto, filmskuespil og musik kan søge om ophold i nogle dage, en uge eller op til fire uger på højskolen. Det kan både være som enkeltperson og som gruppe.

Du får adgang til vores faciliteter, men for at benytte værkstederne, skal du i princippet være selvkørende.

Du kan ikke forvente, at der er mulighed for at blive assisteret.

Faciliteter
• Keramikværksted
• Kunstværksted
• Masser af gode undervisningslokaler
• To musiklokaler samt en række klaverer og flygler rundt omkring på skolen
• Produktionsselskabet Farmor Records

Modydelse
Det er væsentligt for Nørgaards Højskole, at du som kunstner har lyst til at indgå i det sociale liv på stedet og fortælle højskoleeleverne om det, du brænder for. Vi forventer også, at du leverer en modydelse, hvor du viser eller fortæller om dine arbejdsprocesser eller kunstneriske overvejelser.

Det kan være i form af åbent værksted, oplæg, workshop, undervisning på et af vores linjefag, foredrag, forestilling, koncert, morgensamling eller lignende.

Modydelsen aftales på forhånd med højskolens forstander.

Ansøgning
Ophold i perioden august – december: ansøgningsfrist 1. juni
Ophold i perioden februar – juni: ansøgningsfrist 15. november

Send en ansøgning med en projektbeskrivelse samt evt. billeder eller henvisning til egen hjemmeside til os.

Du skal også beskrive, hvilken form for modydelse du vil byde ind med og fortælle, hvor længe, du gerne vil
opholde dig på Nørgaards Højskole.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forstander Karen Friis på mail: karen@nrgaard.dk

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.