Mountainbike – teknik og bakker
Med udgangspunkt fra højskole cykelgarage introduceres deltagerne til mountainbiken. Igennem forskellige sjove  opvarmningslege  og øvelser sørger vi for at alle lærer mountainbiken at kende. Alle får instruktion i at skifte gear og holde balancen. Opvarmningen slutter med et par runder på skolens egen MTB-bane med masser af sving og op og ned af mindre skrænter. Herfra går det mod singletrackbanen i Egekrattet. Vi tager hensyn til individuelle færdigheder og den enkeltes niveau, når vi afprøver de øvede teknikker i det rigtige terræn. Det er en aktivitet, der udfordrer de fl este og skræmmer de færreste, når turen går gennem skov og krat, ud over stejle skrænter eller snor sig gennem skoven.

Mountainbike og aktiviteter
Af sted på mountainbike, ud i naturen og ud til aktiviteter i skoven. Vi cykler i fælles flok ud, hvor aktiviteterne skal foregå. Alle deltagere sendes af sted på mountainbike ad en mere eller mindre udfordrende rute alt efter niveau. Aktiviteten kan tilpasses gruppens fokusområder. En mulighed kan for eksempel bestå af klatreaktiviteter med fokus på samarbejde og udfordring, en anden kunne være opgaver med fokus på samvær og naturoplevelse.

 

Guidede turer

Vores dygtige guider tager udgangspunkt i deltagernes ønsker, fysik og teknik og sammensætter en helt unik tur på baggrund af et lokalkendskab, der dækker det meste Gudenådalen. Turene henvender sig både til firmaer, nybegyndere, klubber m.fl.

Pris pr. instruktør 500 kr./ time ( maksimalt 8 deltagere pr. instruktør og eksklusiv cykelleje)

 

Leje af Mountainbikes

Der følger altid hjelm med hver enkelt mountainbike og der må ikke køres uden!

Ved booking af cykel, skal højde på den person, som skal bruges cyklen, oplyses.

Cyklerne er udstyret med almindelige pedaler.

Pris på leje af mountainbike er 175 kr./dag

En mistet cykel erstattes af lejer.

Større beskadigelser af cykel erstattes af lejer.

 

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk