Ny dag - Ny dans
Velkommen til dansekurset hvor vi skal rundt i verden og frem og tilbage i tiden. Uanset om du har mange udtrådte dansesko, eller om du er nybegynder, så kan du være med. En dansepartner er heller ikke påkrævet.
Vi kommer ugen igennem til at arbejde med grundlæggende teknik, trin og bevægelser, som vi sætter på formel og skaber små koreografier ud fra. Hver dag byder på minimum én ny dans, og inden vi går i gang med at danse, bliver du introduceret til historien bag dansen.
Glæd dig til en uge fyldt med sved på panden, grin og skønt højskoleliv. Vi arbejder dagligt med teknik, trin og bevægelser, bygger små koreografier op, og holder spændende temaaftener, hvor fællesskabet og danseglæden er i centrum.
Uanset om du vil udvikle dine evner, få ny inspiration eller bare have det sjovt i et inkluderende miljø, så er dette dansekurset for dig!
Der var engang…
Charleston: Vi starter med at tage 100 år tilbage i tiden til de brølende 1920’ere og Charleston. Det er sjovt, det er fjollet og det får pulsen op. Vi starter med grundtrin og får hurtigt bygget små, hurtige koreografier op.
Disco: Vi bevæger os frem til 1970’erne hvor de brede skjorteflipper og Travoltas løse hofter var i højsædet. Med charme, selvtillid og lækkert hår udfordrer vi orienteringssansen og undersøger, hvor mange trin vi kan genbruge fra Charleston.
Viva Cuba!
Salsa er Cubas sprudlende nationaldans – fuld af livsglæde, varme og medrivende rytmer. Her træder du ind i et farverigt danseunivers, hvor musikken driver kroppen, og stemningen smitter. Undervisningen tager udgangspunkt i de grundlæggende trin og rytmer, som på legende vis bygges op til små, dansable koreografier.
Son: Vi skal længere ned i tempo, men også lidt op i sværhedsgrad. Vi skal danse “contra tiempo”, hvor vi danser på de ubetonede salg i musikken. Glæd dig til den cubanske Son, som er en utrolig smuk, romantisk og elegant dans fra den sydlige del af øen.
Så er det på linje!
Line Dance: Man behøver dog hverken cowboystøvler eller -hat for at være med. Der findes line dance fra hele verden, og selvom vi helt sikkert skal til det nordamerikanske kontinent, så lader vi os ikke stoppe her.
West Coast Swing vinder stor popularitet over hele Europa. En af grundene er, at den let kan danses til næsten al slags populærmusik og hurtigt får selv nybegyndere til at se imponerende ud på dansegulvet. Den kan danses både i par og på række. I pardans arbejder man med rollerne “leader” og “follower”, og partnerne skiftes løbende for at øge dynamikken og læringen.
Underviser i dans er Birgitte Bisgaard Nielsen
Birgittes primære danseopdragelse har hun fået i Cuba, men nysgerrigheden på dansens mange udtryk har ført hende vidt omkring. I de senere år har hun bl.a. arbejdet med Charleston, disco, fitnessdans og West Coast Swing – altid med et legende og åbent sind.
Uanset om du er nybegynder eller øvet, bliver du mødt med nærvær og smittende energi. Birgitte inviterer dig til at opleve danseglæde og kropsbevidsthed i trygge, inkluderende rammer – og skaber fællesskaber, hvor bevægelse og livsglæde går hånd i hånd.
Følg Nørgaards Højskole på de sociale medier: Facebook og instagram.com.
| Kursustema | Uge | Startdato | Slutdato | Pris | Tilmelding |
|---|---|---|---|---|---|
| Ny Dag - Ny Dans | 28 | 05/07-26 | 11/07-26 | 5.550 | Klik her |