
Nyt kapitel
Vi skriver et Nyt kapitel i vores liv, og det bliver til mange nye. Og det er i hvert fald sikkert, at alle laver deres egen bog og skriver deres egen historie. Det handler om, hvad du har at fortælle, og samtidig skal vi gå på opdagelse, gå nye veje, skrive hurtigt og langsomt, skrive digte, kort og langt. Vi taler om virkelighedens forhold til fiktionen, vi skriver måske romanstof, eller det stof som stjernerne er lavet af.
Underviser i Nyt kapitel er forfatteren Gerd Laugesen. Hun er født i 1979, bor i Viborg og præsenterer sin tilgang som følger:
“Jeg finder altid på og arbejder konkret med sproget – det går på tværs af litteratur, billedkunst, journalistik, etnografi. Det handler om at få mennesker til at mødes, få noget til at gro, som da jeg lavede en sproghave, og Peter Seebergs slog rødder, og da jeg fik poesien ud at gå i en kjole og lavede en lommetørklædesamling og udgav et fotoalbum som en digtsamling. Jeg har skrevet bøger, der handler om at møde mennesker, som Møder og Hjemsted. For jeg er god til at få mennesker til at åbne op. Jeg nyder i øjeblikket at undervise på Kulturskolen Viborg, hvor jeg får børn og unge til at forstå, at det mest af alt handler om at gøre sig umage. Det er det, man kan mærke. Og så skal man ikke tænke så meget over, om det er rigtigt eller forkert. Man skal huske at lege. Hele livet”.
Underviser: Gerd Laugesen
E-mail: gerd.laugesen@gmail.com