Plantefarvning

Dette kursus er for dig som har lyst til at blive klogere på planternes rige farveverden. Du vil både blive præsenteret for grundteknikkerne i at farve med planter, men også hvordan vi kan lave smukke mønstre med Shibori teknik, og næsten lave et stilbillede af blomsterflor med Ecoprint.

Vi skal boltre os i mønstre og farver, inspirere og sammen lave smukke ting..
Kurset giver dig mulighed for at få en smagsprøve til plantefarvningens mange muligheder.

Du bliver ikke ekspert, men du får lejlighed til at snuse til mange forskellige teknikker, og får masser af viden og prøver med hjem, så du selv kan gå videre.

Plantefarve

Læren om planternes farve er magisk. I plantefarvning vil vi komme omkring flere grundlæggende teknikker. Vi vil lære om hvilke planter og køkkenaffald, som kan give smukke farver. Vi lærer både hvordan vi forbereder vores stof til farvning, indsamlingen af frisk plantemateriale og hvordan vi laver farve suppen. I farve supperne vil vi eksperimentere med at dyppe vores stof og fremtrylle en masse smukke farvenuancer.

Shibori og Ecoprint

I løbet af ugen vil vi også snuse til, Shibori som er en gammel Japansk indfarvningsteknik, som minder om 60´ernes viklebatik. Her dannes de fineste mønstre når man binder, folder eller syr stoffet sammen således at man reservere bestemte steder på stoffet, inden det dyppes i farvebadet. På den måde skabes fantastiske mønstre.

Vi vil også lege med Ecoprint, hvor naturens farver og former overføres ved at “printe” blade og blomster på tekstil. Det er en magisk teknik hvor stoffet dampes med et blomsterprint på, så et aftryk af nuancer vil tone frem på stoffet.

KursustitelUge nr.Start datoSlut datoPrisPris børnTilmelding
Plantefarvning og højskole2623/06/2429/06/245275Klik her
Plantefarvning og højskole3601/09/2407/09/245275Klik her

 

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk