Vandring og fortælling

Oplev naturen på første række, få pulsen lidt op og få sat lidt ind i vidensbanken.

Unikke områder og fortællinger

Vandring efter den gode fortælling og naturoplevelse handler om at komme ud og vandre i forskellige unikke historiske naturområder på den jyske højderyg, Hærvejen, skove, heden og opleve de flotte ådale og søer i det skønne kuperede Midt- og Østjylland. Undervejs på vandreturene kan vi eksempelvis opleve flotte udsigtspunkter, se og lytte til fugle, tale om dyr, planter og natur eller lokale seværdigheder.

Vandreturene har en typisk længde på ca. 9 – 15 km pr. tur.

På alle vandreture er der en kursusleder/lokal guide med, som fortæller livligt undervejs om natur, historie og aktuelle forhold for de områder, som vi vandrer igennem.

Husk at medbringe dine vandresko/støvler, tøj der passer til vejrforhold og godt humør.

Udover traveturene skal vi også have foredrag, højskolesang, bevægelse, musikalsk højskoleaften, godt samvær og gode grin, og det hele kan krydres med en tur i svømmehal og sauna, river swimming, eller blot flade ud i sofaerne i pejsestuen med en anden artsfælle og en kop kaffe.

Der skal nok blive tid til det hele. Og,- nå ja. Man spiser godt i skolens økologiske køkken, så det er godt at komme ud og få sig rørt i vores dejlige natur hver dag!

Korte beskrivelser af vandreture på vandring og fortælling i 2025 – klik på brochuren:

  1. Hærvejen ved Hald Sø og Dollerup Bakker

  2. Egekrattet, Kjællinghøl, Hjermind Skov og H.C. Andersen

  3. I pramdragerens fodspor – Tange Sø og Gudenaacentralen

  4. Panoramaruten og Bramslev Bakker

KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Vandring og fortælling2622/06-2528/06-255.425Klik her
Vandring og fortælling2913/07-2519/07-255.425Venteliste - ring venligst
Vandring og fortælling3203/08-2509/08-255.425Klik her
Vandring og fortælling3631/08-2506/09-255.425Klik her
Vandring og fortælling3814/09-2520/09-255.425Klik her
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.