Skønne Jylland
Skønne Jylland er danmarkshistorie, udflugter, kunst, musik og natur i hjertet af Jylland
Skønne Jylland er en komplet højskoleoplevelse med det bedste fra højskolen i kombination med skønne guidede busudflugter i hjertet af Jylland.
-
besøg hos familien Lichtenberg på Bidstrup Gods ved Laurbjerg, som åbner deres hjem og fortæller deres lange slægtshistorie, men også de udfordringer der er med at drive en stor herregård i dagens Danmark. Undervejs byder Helle og Geert på eftermiddagskaffe i herskabslokalerne
-
smage måske verdens bedste æblevin og rabarberchampagne hos Jens og Charlotte på Cold Hand Winery nær Læsten. På turen kommer vi desuden igennem Nørreådalen og det naturskønne område ved Fussingø Skovdistrikt
-
rundvisning i den aktuelle udstilling i Viborg Kunsthal. Efterfølgende er der eftermiddagskaffe i den tilhørende
cafe i de historiske bygninger (kun i uge 39) -
besøg i Viborg Domkirke, som er udsmykket med Joakim Skovgaards imponerende fresko kalkmalerier
-
tur igennem Hald Ege til Hald Sø og Dollerup Bakker. Ved et storslået udsigtspunkt holder vi pause og nyder den medbragte eftermiddagskaffe. Derfra går turen videre til Kongenshus Mindepark, som er en hyldest til opdyrkerne af den jyske hede. Vi skal opleve de naturskønne hedearealer, gå på opdagelse i Mindelunden og skue udover parken fra det flotte tårn (kun i uge 35)
Udover de skønne udflugter, masser af humør og fællesskab, vil der være traditionelle almene højskoleindslag, såsom morgensamling, udflugt, interessante foredrag, højskoleaftener, musik og sang.