Spillemandsmusik, Folkedans & FolkCollege på Nørgaards Højskole

Traditionen tro er der den første uge af skolernes sommerferie Spillemandsmusik, Folkedans & FolkCollege på Nørgaards Højskole i samarbejde med Spillemandskredsen.

Du kan frit vælge om du ønsker at deltage på Spillemandsmusik, Folkedans eller FolkCollege (unge 16-25 år.)

I 2022 er de overordnede emner: Polka og Menuet.

Spillemandsmusik

Dansk spillemandsmusik er musik der spilles til folkelig dans. Musikken består af traditionelle melodier, som to,- tre og firtur, sekstur, men også af Polka, Vals, Hopsa, Menuet, Sønderhoning, mv.
Melodierne går oftest i 2/4, 3/4 eller 6/8, og mange passer til en speciel dans. At spille til dans er en levende tradition, som hele tiden udvikler sig og som du kan være med til at udvikle med din musik og din spillestil. Du vil
opleve at din musik får et formål – at folk danser til den. Det er en fantastisk oplevelse.

Undervisning i spillemandsmusik:
På kurset arbejdes med de grundlæggende værktøjer til at få en dansespil-stil. Med indføring i begreber som puls, betoning, udtryk, tempo, dansetype, musiktype, tempoangivelse, aflæsning af dansere, mv. får du en grundlæggende viden, der gør det muligt at spille musik til dans med gnist og taw.

Undervisningen indeholder:

• Instrumental undervisning (violin, harmonika, klarinet & blæsere, elbas & guitarer)
• Dansespil
• Workshops i udvalgte emner
• Stort Orkester

Undervisere i spillemandsmusik:

På kurset leveres musikundervisningen af kompetente instruktører med en bred erfaring både i selv at spille til dans, samt i at undervise.

• Rasmus Nielsen, Violin
• Bent Melvej Nielsen, Harmonika & Rytmeklaver
• Birgit Alsdam Cramer, Klarinet & Fløjter
• Emil Ringtved Nielsen, Elbas & Guitar

 

FolkCollege

FolkCollege er målrettet unge mellem 15 og 25 år, der enten spiller, danser eller gør begge dele. FolkCollege er et fællesskab for de unge, med fokus på musik for unge spillefolk og fokus på dans og for unge dansere, samt en række fællessessions med samarbejde og faglig fordybelse, der fører til et fælles resultat.
FolkCollege er en enestående mulighed for at være sammen med andre unge, der spiller og danser folk (altså folkemusik og folkedans), kombineret med et stærkt fagligt indhold der giver mulighed for fordybelse i eget instrument eller egen dans.

FolkCollege tilbyder instruktører som både er dygtige musikere og dansere, men som også er professionelle undervisere:
Birgit A. Cramer – klarinet
Carsten Jørgensen – danseinstruktør
Mogens Cramer – harmonika

 

Folkedans

Folkedans er for alle voksne dansere, der har lyst til en uge med højskole, dans og en masse god spillemandsmusik at danse til.
Dansekurset tilbyder undervisning i dans for både nye og mere øvede dansere. Vi vil arbejde med trin, balance, rytmik, at blive bedre til pardans, at komme rundt, samt dans med andre i topars-, trepars-, kvadrille- og rækkedanse. Som på kursets andre linjer er de gennemgående temaer Polka og Menuet.

Undervisningen vil både indeholde danseundervisning med egen instruktør hvor der dykkes ned i detaljerne og nørdes omkring dansen, timer i fællesskab med Spillemandskurset, samt timer i fællesskab med unge dansere fra FolkCollege.

Danseundervisningen leveres af vores kompetente instruktør Mette Lukasiewicz til tonerne af dansevenlig musik fra Bjarne Grue Knudsen (harmonika).

 

Hvem kan komme med?
Alle kan deltage. Det kan være en fordel at have stiftet bekendtskab med et instrument på forhånd eller have danset folkelig dans, men ikke noget krav. Har du aldrig spillet før vil det på kurset være muligt at låne et el-klaver eller guitar, og kunne være med i de forskellige fag med basale og rytmiske akkorder.

 

Instrument
Som musiker oplyser du ved tilmelding, hvilket instrument du medbringer.
Har du ikke noget instrument oplyses det.
Bemærk, at der kan være ekstra omkostninger til
leje af låneinstrument.

Hele ugen forkæler Nørgaards Højskoles køkken dig i økologisk stil med veltilberedt mad.

Glæd dig til en uge med stemning, humør, sang, dans, musik og fællesskab.

Følg Nørgaards Højskole på de sociale medier: Facebook og instagram.com/nrgaards

 

KursustitelUge nr.Start datoSlut datoPrisPris børnTilmelding
Spillemandsmusik, Folkedans & FolkCollege2626/06/2202/07/225150Klik her

 

 

Spørg os 24/7..!

Vi er her næsten hele tiden, så spørg her og vi vender tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk