Vævning og højskole på Nørgaards Højskole
Vævning er et levende fag, fordi vi bruger det, men indimellem skal vi have input og inspiration udefra, for at udvikle os og bringe faget i spil.
På dette kursus finder vi inspirationskilden på Rigsarkivet i Viborg, hvor vi introduceres til Toldvæsnets Stemplingsprotokoller, der rummer et skatkammer af vævede stofprøver fra 1735 – 1885. Vi går på opdagelse i protokollerne. Fotograferer, analyserer og noterer. Når ydmygheden og spændingen over at sidde med de originale vidnesbyrd fra en anden tid har lagt sig, skal vi hver især tage afsæt i en særligt spændende prøve, der måske endda er vævet af en væver fra ens eget lokalområde for 250 år siden, udfordre teknikken og kvaliteten med vor tids materialer, og udvikle den i forhold til egne behov og interesser.
Der undervises i en særlig undersøgende måde at gå til opgaven på, og der vil løbende være mulighed for individuel vejledning i forhold til hver enkelt deltagers proces.
Vævekit og kompendium
På kurset er der inkluderet en lille prøvevæv, et kompendium, samt garner til prøvevævninger.
Hver deltager har ”sin egen” lille prøvevæv under kurset. Det er målet, at hver deltager får erfaring med arbejdsprocessen fra inspiration til ny vævning, og udvikler sin helt egen vævning under kurset, så den er klar til at gå i gang med, når man kommer hjem.
Underviser i vævning er Benedicte Harder
Benedicte er lektor i væv og har undervist i 26½ år på Professionsbacheloruddannelsen Tekstildesign, -håndværk og formidling under VIA University College. Derudover afholder hun løbende kurser i Vævekredsene i Danmark og har været fast vævelærer på Tekstile Højskoledage.
Udover undervisning i vævning vil ugen byde på spændende højskoleoplevelser, morgensamling, foredrag, udflugt, musik, højskolesang, fællesskab og humør.
Velkommen