Hærvejen ved Hald Sø og Dollerup Bakker
Fantastisk vandretur i området ved Dollerup Bakker, som ligger omkring den godt 30 meter dybe Hald Sø. Her finder man et væld af sjældne planter, stejle skrænter, høje bøge, krogede ege og vildsom hede. Man kan følge de mange afmærkede stier til bl.a. Troldeslugten ved Niels Bugges Kro eller til resterne af Hald Ruin, en gammel middelalderborg. Vi skal ud og opdage området, som blev dannet ved den sidste istid. Det er også her, man har mulighed for at se den flotte blå isfugl, som er meget sjælden i Danmark. Vi vil dels gå rundt om Inderøen, den skovklædte halvø i Hald Sø og på den gamle Hærvej og nyde de mange udsigtspunkter.
Undervejs skal vi blandt andet høre om Niels Bugge, de 5 Hald’er, Biskop Jørgen Friis og Hans Tausen, Oksestien (Hærvejen), Hald Lejren, Dollerup Mølle og meget mere
Varighed ca. 7 timer inkl. transport, frokost, eftermiddagskaffe, pauser og fortælling.
Vandreturens længde er ca. 12 km.
Denne udflugt er på programmet i uge 28 og 39 i 2016.