Yoga

I Yoga vil du blive udsat for flere forskellige yoga-genrer, bl.a. Hatha, Iyengar, Yin, Ashtanga samt Acro-Yoga. Gennem praksis vil du opleve, at yoga både styrker og afspænder kroppen. Du vil blive udfordret fysisk i de stående og mere krævende yogastillinger (asanas) som træner styrken, stabiliteten, udholdenheden, fleksibiliteten og viljestyrken. Men du vil også blive forkælet i de blide og genopbyggende asanas, som er ligeså vigtige for at skabe balance i krop og sind.

I løbet af undervisningen tager vi forskellige temaer op, som vil understøtte vores praksis. Det kan f.eks. være at dagens emne har hjemme i anatomiens verden og omhandler psoas-musklen og dens funktion; hvorefter praksis fortsætter i forlængelse heraf med de asanas, der kan styrke/afspænde psoas-musklen.

Temaerne kan også være af mere historisk eller yogafilosofisk karakter, så vi perspektiverer vores nuværende yogapraksis i lyset af de sidste 3500 års udvikling inden for yoga. Hver yogatime afsluttes med en afspænding, hvor der også kan indgå enkelte meditative øvelser.

Yogaens gavnlige virkninger er mange; og en regelmæssig praksis kan give dig et større fysisk og mentalt overskud i hverdagen. Lad yogatimen være en lille “oase”, hvor du kan finde ro og nærvær i mødet med dig selv og med andre.

Underviser: Line Thylander
E-mail: line@nrgaard.dk


Andre Valgfag:

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk