Bridge og højskole
Bridge og højskole på Nørgaards Højskole er en uge med masser af bridge (undervisning og turnering) kombineret med traditionel højskole. Første aften gennemfører bridgeunderviserne en quiz med alle kursisterne for at få en fornemmelse af deres niveau og kendskab til et grundsystem. Hver dag begynder med morgensamling. Resten af formiddagen er der bridgeundervisning på programmet.
Udover bridge byder bridge og højskole på morgensamlinger, højskolesang, foredrag, debat, motion og musikalsk højskoleaften. En eftermiddag i løbet af ugen tager vi på halvdagsudflugt.
I uge 42 og 47 2025 skal vi besøge Bruunshaab Gl. Papfabrik med rundvisning i produktionen inden turen afsluttes ved udsigtspunktet i Dollerup Bakker og Hald Sø.
Udflugten i 2026 er et besøg på det unikke og virksomme vineri Cold Hand Winery nær Læsten. På turen vil vi også holde stop og høre om den nye nationalpark ved Fussingø.
På Bridge og højskole foregår bridgeundervisningen altid på mindst to niveauer. Bridgeundervisningen tager udgangspunkt i kursisternes kendskab til bridgespillet. Kursisterne niveaudeles efter deres kendskab til et naturligt grundsystem.
Du kan deltage på kurset på egen hånd, vi sørger for matche dig til en makker. I kan selvfølgelig også deltage som makkerpar. Makkerpar skilles ikke ad. Har du spørgsmål til bridgeundervisningen er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail: [email protected], så vil vi svare dig hurtigst muligt. Vores instruktørteam består af Mads Krøjgaard, H.K. Sørensen, Thomas Mathiasen, Erik Brok, Morten Stege, Niels Krøjgaard og Niels Henriksen.
Bridgeturneringer
På en typisk uge spilles der tre til fire turneringer. Under bridgeturneringerne anvendes systemet Bridgemate. Der er præmier til hver turnering. Præmieoverrækkelse finder sted på afslutningsdagen.
Bronzepoint og handicapregulering
I samarbejde med Bjerringbro Bridgeklub er der i vores turneringer mulighed for bronzepoint og handicapregulering.
Ekstra begynderinstruktør
På kurserne i uge 7 og 34 vil der være ekstra instruktør til kursister helt uden bridgeerfaring.
Bridge og golf
Kurset finder sted på Nørgaards Højskole i uge 22 2024 med bl.a Mads Krøjgaard og Erik Brok. Bridge. Vi spiller 3 turneringer (bronzepoint og hcp-reg.) samt undervisning på flere niveauer. Golf. Vi spiller 3 runder golf og der er professionel golfinstruktion, hvor udgangspunktet er at udfordre og udvikle dine golfkompetencer.
| Kursustema | Uge | Startdato | Slutdato | Pris | Tilmelding |
|---|---|---|---|---|---|
| Bridge og højskole | 47 | 16/11-25 | 22/11-25 | 5.550 | Klik her |
| Bridge og højskole | 7 | 08/02-26 | 14/02-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 18 | 26/04-26 | 02/05-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 26 | 21/06-26 | 27/06-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 30 | 19/07-26 | 25/07-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 33 | 09/08-26 | 15/08-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 34 | 16/08-26 | 22/08-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 35 | 23/08-26 | 29/08-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 42 | 11/10-26 | 17/10-26 | 5.695 | Klik her |
| Bridge og højskole | 47 | 15/11-26 | 21/11-26 | 5.695 | Klik her |