Slægtsforskning

Slægtsforskning er en videnskab, men drives af mange som hobby. Det fængslende ved at slægtsforske er, at man kommer tæt på ens forfædre, dem som man jo skylder de gener og den miljømæssige påvirkning, der har gjort én til den, man nu engang er.

Slægtsforskning

Den grundlæggende del af arbejdet er at klarlægge, hvem man stammer fra, og i forlængelse deraf følger timerne med at finde ud af, hvem der gemmer sig bag navne og årstal. Kilderne her til er mange, og de er for Danmarks vedkommende bevaret i rigt mål, især fra perioden ca. 1750 til 1960. Slægtsforskning giver således én et indblik i, hvor og hvordan forfædrene levede og under hvilke forhold. Og det er spændende at følge, hvordan ændringerne i samfundsforholdene har påvirket slægten – og måske er det omvendte også sket. Og man kan undertiden komme meget tæt på slægtningenes tankegang og bevæggrunde, ja, undertiden kan man oven i købet få indblik i de psykologiske mønstre hos familien. Det er nok ikke tilfældet, at slægtsforskning er blevet så populært, nu hvor vi i takt med, at vi fjerner os mere og mere fra forfædrenes levevis, nu ved hjælp af bl.a. Internettet samtidigt får bedre og bedre mulighed for at granske deres liv og færden.

Statens Arkiver opbevarer næsten alle kilder, der gennem tiderne er bevaret fra det offentlige. Lokalarkiverne tager sig af private personers arkiver, og nogle kommuner har Stadsarkiver, der kan afløse de statslige arkiver mht. arkivalier fra kommunens forvaltning og ledelse. En stadigt større del af disse kilder gøres nu tilgængelige på Internettet, ligesom arkiverne har onlineregistraturer (bl.a. Statens Arkivers onlineregistratur DAISY), hvori materiale kan lokaliseres og bestilles til brug på læsesalen. De mange historier ligger på arkiverne – de venter kun på, at du vil finde dem frem.

Underviser på alle slægtforskningskurser er Ulrich Alster Klug.

Du har mulighed for at vælge følgende kurser i slægtsforskning på Nørgaards Højskole:

  • Slægtsforskning 1 og højskole: Kurset omhandler brug af slægtshistoriske kilder, herunder ArkivalierOnline.
  • Slægtsforskning 2 og højskole: På kurset undervises i flere kilder i forskningen, f.eks. skifter, lægdsruller, om flytninger og fattigvæsenet.
  • Slægtsforskning 3 og højskole: Kurset handler denne gang om ejendomshistorie og erhverv
  • Slægtsforskning 4 og højskole: På dette kursus vil vi trække på endnu flere kilder, bl.a. aviser, borgerskaber, næringsbreve, skolearkivalier m.m.
  • Gotisk skriftlæsning: På kurset arbejdes både med læsning af tekster og fortolkning af teksterne, og deres tilblivelse og sammenhæng forklares.
KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Slægtsforskning modul 14105/10-2511/10-255.425Klik her
Slægtsforskning modul 24426/10-2501/11-255.425Klik her
Gotisk skriftlæsning4930/11-2506/12-255.425Klik her
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.