Slægtsforskning: Modul 2
Modul 2: På kurset undervises i flere kilder i forskningen, f.eks. skifter, lægdsruller, om flytninger og fattigvæsenet.
TEMA – Udvidede kilder til slægtsforskning
Kurset henvender sig til dig, som vil lære endnu mere om at benytte kirkebøger og folketællinger i din slægtsforskning. Du har behov for at inddrage flere kilder i forskningen, f.eks.:
- Skifter (dødsbobehandlinger både fra godser, retsbetjente og dommere)
- Testamenter og arveforhold, Statens lægdsruller
- Faderskabssager
- Fattig- og socialvæsen
- Kilder til beskrivelse af flytninger
Foruden kilderne præsenteres også diverse hjælpemidler, f.eks. stednavnedatabase og administrationshistoriske kort på Internettet.
Der undervises i brugen af DAISY bl.a. ved hjælp af eksempler i relation til kursisternes egen forskning.
Kurset er åbent for alle, og du er meget velkommen til at medbringe din egen PC.