Generationer på højskole

Generationer på højskole er familiekurser i sommerferien på Nørgaards Højskole, som byder på mange uforglemmelige oplevelser og højskoleliv på tværs af generationer.

Generationer på højskole på Nørgaards Højskole er tilrettelagt således, at voksne og børn både får nogle oplevelser sammen og hver for sig.

Mens de voksne om formiddagen hører spændende foredrag, rører sig, synger eller måske debatterer, er børnene ude i teams. Her bliver de udfordret af kreative, opfindsomme og ansvarlige børneteamledere.

Eftermiddagene byder på fællesaktiviteter for voksne og børn sammen i de kreative værksteder, i musiklokalet, i madværkstedet, ved bålpladsen, i multisalen, i naturen eller på boldbanerne.

Midt på ugen tager vi på heldagsudlugt til Frilandsmuseet Hjerl Hede, som er kendt for at være et af Danmarks mest levende museer, hvor man kan dykke ned i fortiden og opleve på nært hold, hvordan livet var på landet i gamle dage. Glæd jer!

I løbet af ugen får vi også besøg af en “ukendt” gæst(er), som kommer og gør os lidt klogere og gerne i bedre humør .

Heller ikke aftenerne bliver kedelige. Med indhold som f.eks. fortælling, børnediskotek og skattejagt får de voksne svært ved at få børnene med hjem igen. Og så er svømmehallen jo altid et hit.

(NB. Børn skal minimum være 6 år og op til 13 år, og der kan maksimalt tilmeldes to børn per voksen deltager)

KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Generationer på højskole2729/06-2505/07-255.425Venteliste - ring venligst
Generationer på højskole3203/08-2509/08-255.425Venteliste - ring venligst
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.