Handelsbetingelser
Generelle oplysninger/kontakt
Nørgaards Højskole – CVR: 14933239
Vestre Ringvej 9, 8850 Bjerringbro
Mail: [email protected], Tel: (+45) 8668 2300
Betalingsbetingelser og bekræftelse af tilmelding
Ved tilmelding fremsender vi en mail med bekræftelse, såfremt du har oplyst din mailadresse på fanen ”vilkår”. Tilmelding er personlig og behandles individuelt. Efter et par hverdage fremsendes betalingsopgørelse med indbetalingsoplysninger. Hvis du optages på venteliste til et fuldt booket kursus kontakter vi dig/jer, hvis der bliver en ledig plads. Kurser med betaling i flere rater opkræves ved fremsendelse af betalingsopgørelse med indbetalingsoplysninger. Ved for sen betaling opkræves rykkergebyr, og der tillægges rente efter rentelovens regler.
Betaling og sikkerhed
Under ophold på Nørgaards Højskole er det muligt at betale med MobilePay samt følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Euro/Mastercard og American Express. Bemærk at kortselskaberne kan opkræve et gebyr i forbindelse med brug af betalingskort. Ved anvendelse af kreditkort, skal du selv betale gebyret. Gebyret tillægges dit køb.
Fortrydelse og afbud ved kurser under 4 uger
Ved framelding senest 4 uger før kursusstart refunderes kursusprisen fratrukket kr. 1200,00 i administrationsgebyr. Evt. framelding er personlig og behandles individuelt. Du har dog altid fortrydelsesret på 3 dage.
Det kan desværre ske, at du bliver nødt til at afbestille dit ophold hos os. Derfor anbefaler vi, at du tegner en afbestillingsforsikring hos eget forsikringsselskab eller via Europæiske Rejseforsikring.
Ligeledes forbeholder vi os retten til at aflyse, såfremt der er for få tilmeldte indtil 2 uger før kursusstart.
I tilfælde af aflysning tilbagebetales den fulde kursuspris, dette er dog undtaget Force Majeure.
Tilmelding, fortrydelse og afbud ved kurser over 4 uger
For lange kurser er der et tilmeldingsgebyr på 2.500,00 kr. Gebyret dækker vores administrative udgifter i forbindelse med indmeldelse, pladsreservation samt en NH-pakke, der indeholder NH-tøj, højskolesangbog og holdfoto.
Din plads er reserveret, når vi har modtaget betalingen. Du har dog altid fortrydelsesret på 3 dage.
Ved framelding senest 2 måneder før kursusstart kan du evt. få tilbagebetalt 1000 kr. af dit tilmeldingsgebyr.
Ved framelding senere end 2 måneder før kursusstart mister du de indbetalte 2500 kr.
Ved framelding senere end 2 uger før kursusstart opkræves, medmindre andet aftales, en kompensation til højskolen svarende til prisen for 4 ugers ophold.
Afbrudt ophold ved kurser over 4 uger
Afbrydes højskoleopholdet midt i studieforløbet, enten på eget eller på skolens initiativ, opkræves der kompensation til højskolen svarende til prisen for 4 ugers ophold.
Behandling af personoplysninger
Beskyttelse af oplysninger er et spørgsmål om tillid, og beskyttelsen af dine private oplysninger er vigtigt for os. Vi vil derfor kun bruge dit navn og andre oplysninger relateret til dig i overensstemmelse med betingelserne beskrevet i denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Vi indhenter kun informationer i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os. Personoplysningerne registreres hos Nørgaards Højskole og KOMIT og er lagret på sikre servere.
Det er lovpligtigt, at du ved tilskudsberettigede kurser opgiver dit CPR-nummer. Disse oplysninger videregives kun til statslige myndigheder.
3 uger før hver kursusstart sender vi deltagerliste ud til alle tilmeldte på kurset. Din adresse vil således fremgå på denne liste, med mindre du har krydset af i “adr. beskyttet” på din tilmelding. Dit navn vil altid fremgå af deltagerlisten.
Forbindelsen mellem din computer og KOMITs servere foregår efter de mest gængse sikkerhedsforskrifter ift. kryptering og anden sikkerhed. Dine personoplysninger opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Dataansvarlig er Nørgaards Højskole. Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.
Når du tilmelder dig kurser, logger vi din IP-adresse. Det er så at sige den fysiske adresse på din computer. Den bruges kun i det tilfælde, at vi opdager misbrug af systemet, så vi kan lokalisere den computer, hvorfra misbruget er sket. Når du registrerer dig i vores database, skal du være opmærksom på at du giver dit samtykke til, at Nørgaards Højskole sender dig mails og/eller SMS’er i form af nyhedsbreve vedr. kursus- og aktivitetstilbud. Til brug for fremsendelse af nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale registreres dit navn, e-mail samt muligvis telefonnummer.
Som registreret hos Nørgaards Højskole, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: [email protected]
Samtykke og accept af vilkår
Hvis du har indsigelser til handelsbetingelserne, bedes du kontakte os inden du indbetaler depositum.