Tegning og højskole

På dette kursus skal vi tegne. Vi skal tegne hvad vi ser, og vi skal tegne med forskellige materialer og teknikker.

I den klassiske tegning går man typisk til det, med det mål at træne vores opfattelse af omrids, rum, proportioner, lys/skygge og helheden. Når vi lærer at opfatte alle disse ting, bliver vi rigtig gode til at tegne tingene som de ser ud. Men man kan også træne sin opfattelse af disse ting, gennem en lidt sjovere og mindre slavisk tilgang til tegningen.

På dette kursus er vores mål at blive bedre til at tegne, men vi vil øve os i at opfatte de forskellige ting, gennem en mere legende, hurtig og ekspressiv tilgang. Vi skal lave mange forskellige øvelser, som alle træner vores opfattelse, men tegningerne på vejen derhen, bliver mere udtryksfulde og sikkert også sjovere at lave.

Vi vil løbende have samtaler om tegningerne, og udfordre ”den gode tegning” som den der ligner – måske kan en god tegning også være en der vækker følelser, en der udtrykker vrede eller en der kompositorisk kilder det helt rigtige sted?

Vi vil tegne hvad der er omkring os, feks. hinanden, ting/dimser, måske rummet vi sidder i, og muligvis flytter vi os for at tegne steder udenfor tegnelokalet.

Underviser og kunstner Iris Bakker

Iris er drevet af nysgerrigheden for menneskelig interaktion og intuitiv tegning. Iris’ tilgang til kunsten er eksperimenterende, materialeundersøgende og intuitiv. Det er med samme tilgang hun underviser.Iris er uddannet interaktionsdesigner fra Designskolen Kolding, har de seneste knap syv år arbejdet som kunstner og haft udstillinger i Kroatien, Holland, Grønland og flere steder i Danmark. Iris glæder sig meget til at komme og undervise i tegning. I øvrigt er Iris også underviser på akvarelkurset i uge 44.

Udover undervisning i akvarel vil ugen byde på spændende højskoleoplevelser, morgensamling, foredrag, udflugt, musik, højskolesang, fællesskab og humør.

Velkommen

KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Tegning og højskole4930/11-2506/12-255.425Klik her
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.