Senior Padel og højskole

Padel er en super god blanding af det bedste fra en række ketcher– og batsportsgrene, hvor der især er hentet inspiration fra tennis og squash på grund af banen og udstyr.

Padel er en begyndervenlig sport, der gør det muligt for både unge, ældre, mænd og kvinder at spille padel og have det sjovt.

Padel er en sport med lav belastning, hvilket betyder, at den ikke udsætter kroppen for de samme belastninger som nogle andre sportsgrene. Dette gør den velegnet til seniorer, da den reducerer risikoen for skader.

Padel kræver ikke store tekniske eller fysiske færdigheder før man kan få sjove og lange dueller. Det vigtigste er, at padel er sjovt og fornøjeligt at spille. At have en interesse, som man nyder, kan motivere til fysisk aktivitet og forbedre ens livskvalitet.

Padelinstruktion

På kurset vil undervisningen i padel tage udgangspunkt i kursusdeltagernes niveau, så du kan deltage uanset om du er begynder eller allerede er i gang med at spille padel.

Vi vil arbejde med grundlæggende aspekter i padel og komme omkring følgende:

  • Udgangsposition og placering
  • Forhånd og baghånd
    Serv og modtagelse
  • Flugtninger og spil ved net
  • Overheadslag, Bandeja, Cancho m.m.
  • Spilforståelse og taktik

De forskellige grundslag og tekniske aspekter vil vi arbejde med gennem forskellige øvelser og mindre små spil med god plads til smil og humør.

Spil og regler

Reglerne i padel er rimelig simple, og de vil blive gennemgået under kurset. Ligeledes vil der helt sikkert opstå regelspørgsmål ifm. øvelser i undervisningen eller under spil, som vi vil gennemgå.I løbet af kurset vil vi hver dag spille forskelige spilformer i Padel. Vi vil blandt andet spille Americano, som er en sjov spilform, hvor du spiller med forskellige medspillere og modspillere i hver kamp. Vi vil også spille andre afarter af Americano, såsom Mexicano eller ”King of the Hill”.

KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Seniorpadel og højskole3921/09-2527/09-255.425Venteliste - ring venligst
Seniorpadel og højskole4930/11-2506/12-255.425Klik her
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.