Padel og sommerhøjskole

Har du lyst til at prøve at spille padel eller er du allerede i gang, så er her en unik mulighed for at kombinere en uge med undervisning i padel, masser af padel spil med andre og skønt højskoleliv.   

Padel er en begyndervenlig sport, der gør det muligt for både unge, ældre, mænd og kvinder at spille padel og have det sjovt. Padel kræver ikke store tekniske eller fysiske færdigheder før man kan få sjove og lange dueller. Krav til teknik er væsentlig lavere end i fx tennis, badminton og squash. Padelbanens størrelse sætter klare rammer og det kræver ikke en stor fysik for at komme godt i gang med at spille.

Padelinstruktion

På kurset vil undervisningen i padel tage udgangspunkt i kursusdeltagernes niveau, så du kan deltage uanset om du er begynder eller allerede er godt i gang med at spille padel.

Vi vil arbejde med grundlæggende aspekter i padel og komme omkring følgende:

  • Udgangsposition og placering

  • Forhånd og baghånd

  • Serv og modtagelse

  • Flugtninger og spil ved net

  • Bandeja, smash og lob m.m.

De forskellige elementer, grundslag og tekniske aspekter vil vi arbejde med gennem forskellige øvelser og mindre små spil.

Spil og regler
I løbet af kurset vil vi hver dag spille forskelige spilformer i Padel. Vi vil blandt andet spille Americano, som er en sjov spilform, hvor du spiller med forskellige medspillere og modspillere i hver kamp. Vi vil også spille andre afarter af Americano, såsom Mexicano og ”King of the Hill”. Reglerne i padel er rimelig simple, og de vil blive gennemgået under kurset. Ligeledes vil der helt sikkert opstå regelspørgsmål ifm. øvelser i undervisningen eller under spil, som vi vil gennemgå.

KursustitelUge nr.Start datoSlut datoPrisPris børnTilmelding
Padel og sommerhøjskole2807/07/2413/07/245275Klik her
Padel og sommerhøjskole3525/08/2431/08/245275Klik her

 

Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.