Cykelture efter den gode fortælling og naturoplevelse

Vi sætter kursen efter cykelture med gode fortællinger og naturoplevelser i smukke ådale, bakkelandskab, åbne markveje, skove og lokale seværdigheder.

En af de mange fordele ved at cykle udover god motion er, at man kan komme vidt omkring på en cykel. Derudover er der god tid til at opleve, nyde og fordøje de mange indtryk, som man oplever undervejs.

I løbet af kurset skal vi på en række forrygende smukke cykelture:

  1. Vi skal cykle rundt om Danmarks største kunstige sø, Tange Sø og se vandkraftværket Gudenåcentralen og Energimuseet, som er center for grøn omstilling
  2. På tur til Hjermind, den historiske landingsplads ved Kællinghøl og derfra langs Gudenåen til Ulstrup og Busbjerg, som er et unikt udsigtspunkt i Gudenådalen og hjemstavn for friluftsspil
  3. Cykeltur fra Hald Hovedgård via Frederiks til Kongenshus Mindepark. Visit på Grønhøj kro med kaffe, kage og underholdning ved kroejer Gregers Laigaard. Turen afsluttes ved Hald Sø i Dollerup Bakker.
  4. Tur til Bruunshåb nær domkirkebyen Viborg med besøg på den tidl. klædefabrik og senere Bruunshåb Papfabrik.
    På alle ture er der kursusleder/lokal guide med, som indlevende kan fortælle undervejs.

 

Cykelturene har en længde på ca. 25-40 km pr. tur.

Almindelig cykel og elcykel

Man er velkommen både på almindelig cykel og elcykel. På cykelturerne tages der højde for og hensyn til at deltagerne cykler i forskelligt tempo. Der vil løbende være opsamlinger og passende pauser. For dem med ekstra cykelenergi vil der være mulighed for at tage en ekstra sløjfe. Det kan også være at vi deler os op på nogle strækninger.

Cykelterræn

Cykelturene finder delvist sted i kuperet terræn. Derfor er det en fordel at have en cykel med gear. Underlaget vil være asfalt, grusveje og større skovstier.

Cykel, cykelhjelm og personligt udstyr

Du kan enten selv medbringe din egen cykel på kurset eller leje en cykel af skolen. Det er dit ansvar at sørge for cyklens stand og funktionalitet. Der skal benyttes cykelhjelm cykelturene.

Du skal medbringe fornuftigt tøj til kurset, let regnjakke og andet funktionelt tøj, som kan tåle at blive vådt. Sørg for at have en mindre rygsæk eller cykeltaske, som du let kan pakke og tage med på cykelturene.

Leje af cykel og cykelhjelm

Det er muligt at leje cykel (MTB) eller elcykel (onesize) og cykelhjelm af Nørgaards Højskole. Leje af cykel (MTB ) er 500 kr./uge og leje af elcykel er 1.600 kr./uge (begrænset antal).

Udover cykelturene skal vi også have foredrag, højskolesang, bevægelse, musikalsk højskoleaften, godt samvær og gode grin, og det hele kan krydres med en tur i vores svømmehal og sauna, et smut i fitnessrummet, eller blot flade ud i sofaerne i pejsestuen med en anden artsfælle og en kop kaffe eller et glas rødvin. Der skal nok blive tid til det hele.

KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Cykelture, natur og fortælling3524/08-2530/08-255.425Klik her
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.