Padel weekend

Velkommen til padelweekend med et strejf af højskole

Gør dig klar til en aktiv weekend fyldt med masser af spil, målrettet træning og højskoleliv.

På Nørgaards Højskole kombinerer vi alle de gode aspekter og udfrodringer fra padelbanen med det unikke fællesskab, den gode mad og den hyggelige stemning, som højskolen er kendt for.

Undervisningen tager udgangspunkt i netop dit niveau. Vi arbejder intensivt med både teknik, taktik og spilforståelse – altid med smil, gejst og højt humør i centrum!

Kom og bliv udfordret på banen, mærk fællesskabet uden for stregerne, og tag hjem med masser af ny energi og forbedrede padel-skills!

Kurset arrangeres i samarbejde med DGI.

Hvem henvender kurset sig til?

Dette kursus er ikke for absolutte nybegyndere, men henvender sig til spillere, der allerede har lidt eller nogen erfaring med padel.

Vi tager udgangspunkt i følgende niveauer:

Niveau 1.5 –2.0 Let øvet begynder: Du har spillet nogle få gange og har styr på de grundlæggende regler. Du kæmper måske stadig lidt med at bruge glasvæggene aktivt, og basis-teknikken samt spilkontrollen skal finpudses, før du for alvor kan styre duellerne.

Niveau 2.0 – 2.5 Fremskreden begynder: Du spiller med en vis kontrol og er begyndt at integrere glasvæggene i dit spil. Måske har du erfaring fra tennis eller badminton, som du trækker på. Du kan holde gang i længere dueller mod spillere på dit eget niveau.

Niveau 2.5 – 3.0 Øvet: Du har en god taktisk forståelse og mestrer flere forskellige padelslag i kampsituationer. Du kan holde et højere tempo og begår dig i f.eks.Americano-turneringer.

Der er altid minimum 2 undervisningsniveauer.  Padelinstruktørene guider dig gennem varierede øvelser, hvor både teknik, spilforståelse og fællesskab er i centrum.

Vær forberedt på en meget aktiv weekend med masser af padel!

KursustemaUgeStartdatoSlutdatoPrisTilmelding
Padel weekend4613/11-2615/11-263.795Klik her
Padel weekend215/01-2717/01-273.795Klik her
Mangler du svar på noget?

Vi er her næsten 24-7, så send dine spørgsmål om højskoleophold her, og så vender vi tilbage til dig snarest.